_H4A0484.JPG

"I kan få en meget større rolle i en ændret opgaveløsning i sundhedsvæsenet bl.a. for at løse de store udfordringer med muskel- og led-lidelser," sagde Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør i sin åbningstale fredag 9. november, hvor Faglig Kongres blev åbnet officielt.


Søren Brostrøm kaldes en af sundhedsvæsenets mest magtfulde personer. Han er direktør i Sundhedsstyrelsen. Foto: Anders Bach

Den nye formand for Kiropraktorfondens og NIKKB, Annette Roed, holdt også åbningstale. Hun fremhævede de flotte resultater, som instituttets forskere har opnået i løbet af året. Fx at få synliggjort muskel-led-udfordringen gennem artikler i The Lancet og en stor medieindsats.


Annette Roed, den nye formand for fonden, NIKKB og Landssamarbejdsudvalget, holdt tale til åbningen. Foto: Anders Bach

I løbet af de tre dage, torsdag, fredag og lørdag, deltog i alt 600 behandlere, klinikpersonale, studerende, politikere og udstillere. Der var fuld skrue på efteruddannelse og ny viden med plenumoplæg, kurser, debatter, workshops og networking.

Læs også: 'Kiropraktorprisen uddelt til DKF Årsmøde'

Også i de nye Kiro talks, hvor forskere havde 8 minutter til at præsentere resultater af deres forskning. Det var en stor succes. Salen var proppet til randen og alle 8 høstede store bifald.


Ph.d. Kristina Boe Dissing i sin Kiro Talk om effekt af manipulationsbehandling af børn og unge. 

Kongressen startede allerede torsdag aften - med to kurser, der løb fra morgen til aften - om henholdsvis behandlingsmetoden Z-health og om den psykologiske dimension af rygbehandling.


Fra kurset 'Sundhed og motivation' om, hvordan kiropraktorer kan spille en rolle i at få sundhedsrettede tiltag i gang på arbejdspladser. 

Om eftermiddagen holdt Morten Elsøe og Greg Kawchuk to opsigtsvækkende oplæg, og her deltog også de omkring 100 studerende, som kunne deltage i aftenprogrammet i en gratis breakout-session.


Prof. Greg Kawchuk er altid god på scenen. Foto: Anders Bach



Torsdag aften var der hygge og karrieremesse, hvor omkring 250 deltog. Foto: Anders Bach