Scenen.jpg

Opgørelserne viser, at 364 kiropraktorer deltog. Det er omkring 50 flere, end i 2016, da kongressen foregik i Århus, og omkring 30 flere end i 2014, da Faglig Kongres blev holdt i København. Der er omkring 630 erhvervsaktive kiropraktorer i Danmark, opgjort i oktober. 

Det samlede antal deltagere landede på 662 personer i de tre dage. Det er næsten 200 mere end nogensinde før i kongressens historie. Alle deltagertyper har der deltaget flere af. Fx deltog 85 sekretærer i år mod 60 i både 2016 og -14.

Hvis du selv var med, bemærkede du nok også, at antallet af udstillere var højere. Der var 25 i 2016 og 28 i 2014 - i år deltog ikke færre end 39.  

I 2016 deltog i alt 468 personer i de to dage, kongressen varede dengang. I 2014, da den foregik i København deltog 522. Det allerførste år, 2012, hvor kongressen også foregik i Odense, deltog 423. 

Studerende er en anden deltagertype, som aldrig før har deltaget så massivt før, hvilket sandsynligvis skyldes en blanding af placeringen i Odense, hvor uddannelsen ligger samt den gratis breakoutsession for studerende torsdag eftermiddag/aften. 

Festen er måske den ene begivenhed, der ikke slår rekord. Idet der deltog samme antal som, da kongressen og festen blev holdt i København i 2014, hvor 280 deltog. I år var der dækket op til blot en deltagere mere.

SE BILLEDER: På www.fagligkongres.dk kan du nu se kongresfotograf Anders Bachs pletskud fra alle tre dage

 

Deltagertal

Faglig Kongres 2018
Kiropraktorer:
364 (inkl. kiropraktorer ved NIKKB og DKF samt undervisere med kiropraktorbaggrund)
Studerende:
102 (13 betalende, 89 til Breakoutsession for Studerende torsdag)
Sekretærer:
85
Sekretariat:
17 (kiropraktorer ved NIKKB og DKF fratrukket)
Undervisere:
26 (ikke-kiropraktorer)
Gæster:
29
Udstillere:
39
I alt 662 personer 

Deltagelse i aftenarrangementer
Socialt arrangement/karrieremesse torsdag:
198 + 89 studerende
Teater og middag fredag:
206
Fest med middag lørdag:
281

IT-problemer ved evaluering

Systemet til evaluering af Faglig Kongres 2018 er desværre blevet ramt at IT-problemer, hvor især distributionen til @gmails ikke er nået frem eller på anden måde defekt, oplyser kongressekretariatet hos NIKKB.

Har du været tilmeldt Kongressen, men ikke modtaget et evalueringsskema må du meget gerne tjekke spamfilteret. Tilsendelse skete første gang lørdag den 10. november kl. 17.

Jo flere evalueringer, vi modtager, des bedre kan vi gøre kongressen næste gang.

 

Eric Cobb øvelse.jpg