Ny retningslinje
Optimér anden behandling end opioider
Sundhedsstyrelsen anbefaler non-farmakologisk og anden farmakologisk behandling end opioider til kroniske smerter. Træning, psykologisk behandling, manipulationsbehandling og akupunktur nævnes som eksempler.
Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en national klinisk retningslinje for opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter.
Retningslinjen bygger på en canadisk guideline ”The 2017 Canadian Guideline for Opioids for Chronic Non-Cancer Pain” og er tilpasset danske forhold.
Optimer non-farmakologisk og anden farmakologisk non-opioidbehandling fremfor at starte opioid behandling hos patienter med kroniske non-maligne smertetilstande, lyder en af de centrale budskaber, som anbefales med stærk anbefaling.
Som eksempler på nonfarmakologisk behandling nævnes blandt andet træning, psykologisk behandling, manipulationsbehandling og akupunktur
Her hos Sundhedsstyrelsen finder du retningslinjen og quick-guiden
Antallet af personer, der får opioider, som fx morfinpræparater, i mere end seks måneder, er faldet, meldte styrelsen ud i august, efter en analyse af forbruget i årene 2008 til 2017.
28. februar kl. 13-17 holder styrelsen åbent stormøde om fremtiden for medicinsk behandling i Bella Centeret i København.
Pris: 300 kroner, men tilmelder du dig senest 1. januar 2019 er prisen 200 kroner.
Læs mere om stormødet her