En dag med viden
Selskabet holder fagdag
9. marts kan du fordybe dig i håndtering af den komplekse patient sammen med kolleger
Lørdag d. 9. marts 2019 inviterer Dansk Selskab for Kiropraktik til en fagdag spækket med om kiropraktorens rolle i håndteringen af den komplekse patient.
Meld dig til her senest 16. januar
Dagen foregår i de smukke rammer på Hotel Munkebjerg i Vejle, hvor der også bliver tid til at nyde en dejlig frokost i gode kollegaers selskab.
Formiddagen afholdes af DSK´s tre fokusgrupper, som hver især har sammensat et spændende program. Man vælger en formiddagssession, man ønsker at deltage i.
Eftermiddagen foregår fælles i plenum med oplæg, der alle omhandler håndteringen af den mere komplekse patient.
Selskabets egne forskere og klinikere fortæller blandt andet om deres erfaringer med bootcamp for spinalstenose-patienter. Der bliver sat spot på den ældre patient, og hvilke betydninger ryggener har hos denne hastigt voksende gruppe samt på vores rolle i håndteringen af patienter med tilstedeværelse af flere sygdomme.
Den svenske forsker og kiropraktor Andreas Eklund fortæller om resultaterne af forskningsprojektet “Nordic Maintenance Care Program”, hvor man har undersøgt, hvorvidt regelmæssig maintenace care kan påvirke funktionsevnen hos patienter med tilbagevendende og vedvarende lænderygsmerter.
Selskabets fagdag
Tid: lørdag d. 9. marts 2019 kl. 9.30-16.00
Sted: Hotel Munkebjerg i vejle
Pris: 500,-kr inkl. fuld forplejning i løbet af dagen
Tilmeldingsfrist: Senest 16. januar 2019