IMG_0726.jpg

Årsmødet samlede kiropraktorerne om efteruddannelse, perspektiver, opfordringer, politik, hyldest og en effektiv generalforsamling. I årets sidste KIROPRAKTOREN, der udkommer digitalt i dag og lander i weekenden hos medlemmerne, kan du læse om det - og meget andet. 

"Jeg holder aldrig op med at blive imponeret af, hvor mange der møder op til vores arrangementer – og hvor enormt hyggeligt det er. Som jeg nævnte til mødet i Horsens, er jeg nu gået ind i min sidste periode som
formand," siger formanden blandt andet i lederen, der bærer overskriften 'Nu skal vi have ro til at være kiropraktorer'.

Du kan læse om kurser, workshops, hele lægeformand Christian Freitags tale, debatten om brugerbetaling, de to nye professorer, om årets kiropraktor og naturligvis om hele generalforsamlingen.

Men du kan også læse om Dorthe Schøler Zieglers ph.d. om, hvordan det går patienter, der bliver opereret for diskusprolaps. 

Du kan også gense de tre biomekkere, vi følger år for år på deres vej gennem kiropraktoruddannelsen i vores Årgang 0-lignende serie.

Mette Jensen Stockhendahl gennemgår et norsk studie, der har efterprøvet det danske studie om behandling med antibiotika ved rygsmerter med Modic-forandringer. Rikke Krüger Jensen gennemgår det oversigtstudie, hun sammen med 3 andre forskere har lavet om diskusprolaps. Det viser, at alle retningslinjer anbefaler det samme. ikke-kirurgi som førstevalg.

Endelig bliver både de nye tværfaglige anbefalinger om hovedpine fra Sundhedstyrelsen og selskabets monofaglige vejledning præsenteret - og du kan læse en kort status her et år med GDPR.

Find hele nummeret her på Issuu.com/kiropraktoren og glæd dig til det lander i din postkasse på søndag.