Politik
Mød DKF i din kreds. Datoerne er klar
Til efteråret holder de fem kredse generalforsamlinger, hvor DKF's bestyrelse holder oplæg, Se, hvornår det finder sted i din kreds.
Find din kalender eller telefon frem, så kan plotte din kiropraktorkreds' generalforsamling ind med det samme. Datoerne for de fem arrangementer er nemlig på plads.
Er du bare det mindste interesseret i kiropraktorpolitik - og hvem er ikke det - bør du komme.
Udover valg til bestyrelsen i din kreds og diskussion af de lokale forhold og udfordringer i den kreds og region, du hører til, kan du møde DKF's formand og andre repræsentanter fra bestyrelsen. De holder oplæg om vigtige emner, der skal besluttes på DKF's generalforsamling, der finder sted i år i november. På den måde fungerer det som en slags forberedelse af generalforsamlingen.
Generalforsamlingerne finder sted:
- KKF Sjælland: onsdag 25. september
- KKF Midtjylland: onsdag 2. oktober (ikke 9. oktober som der stod i sidste nummer af KIROPRAKTOREN)
- KKF Nordjylland torsdag 3. oktober
- KKF Syddanmark tirsdag 8. oktober
- KKF Hovedstaden onsdag 9. oktober
Du vil modtage invitation fra din kredsforening i inboxen og tilmelding foregår hos NIKKB.