Ansættelse
Hvad går den nye ferielov ud på?
Om 1 år og 8 måneder træder ny ferielov i kraft. Det betyder en række ændringer, men hverken ansatte eller arbejdsgivere behøver at foretage sig noget og ingen mister feriedage eller penge.
Ferieloven, som vi kender den i dag, er sådan sammensat, at man optjener og afvikler ferie forskudt. Med andre ord så optjener man ret til betalt ferie i kalenderåret, som kan afholdes i det efterfølgende ferieår, som går fra 1. maj til 30. april året efter. Er man ny på arbejdsmarkedet, kan der principielt gå op til 1½ år, før man har ret til at holde betalt ferie.
Man har altid ret til at holde 25 dages ferie i hvert ferieår – det er finansieringen af ferien, der er det springende punkt, og det der har medført, at man i Danmark har ændret ferieloven. Dne nye lov træder i kraft 1. september 2020.
Hvad betyder det for mig?
Som kiropraktor ansat på DKF’s standardkontrakt har ændringerne for ikke de store betydninger. Den nye ferieordning giver fortsat mulighed for at være ansat med feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn og ferietillæg. Når man er ansat med feriegodtgørelse, så skal arbejdsgiver fortsat afregne til feriekonto på normal vis. Feriekonto vil stå for opgørelsen og indefrysning af feriemidler optjent i ”indefrysningsperioden” 1.9.19.31.8.20.
Som arbejdsgiver afregner man derfor også fortsat feriegodtgørelse til feriekonto, som så vil afregne til ”indefrysning”.
Hovedregler ved ny ferielov
Med den nye ferielov ændres grundprincippet om forskudt optjening og afvikling til det, man kalder samtidighedsferie.
Den nye ferieordning med samtidighedsferie træder i kraft den 1. september 2020. Efter den nye lov løber ferieåret fra 1. september til 31. august året efter, i hvilken perioden man så både optjener og kan afholde betalt ferie. Det er dog også sådan, at man har ønsket at bevare en fleksibel afholdelsesperiode, som betyder, at man kan afholde ferie optjent i ferieåret i de efterfølgende 4 måneder. Med andre ord: man har 16 måneder frem til 31. december.
Overgangsordning
Ved overgangen til en ny ferieordning med samtidighedsferie vil den enkelte lønmodtager - ved overgangen – have optjent noget ferie efter de nugældende regler, men som endnu ikke er afholdt, når den nye ordning træder i kraft.
Det ville betyde, at lønmodtagerne ville stå med potentielt op til 2 års betalt ferie i det første år med den nye ordning om samtidighedsferie. Hvis dette skulle afvikles og udbetales, ville det betyde kæmpe store likviditetsproblemer i virksomhederne, der skal betale for ferien, og for arbejdskraftudbuddet generelt. Derfor er der lavet en overgangsordning, der tager højde for både arbejdsgivernes økonomi og lønmodtagernes optjente ferierettigheder og midler.
Overgangsordningen betyder, at ferie optjent i perioden 1.9.19-31.8.20 ”indefryses” og ikke udbetales eller afholdes, før lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Midlerne indbetales til en til formålet oprettet fond – Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler – som skal forvalte og administrere de tilgodehavende feriemidler.
Hvad så med ferie i overgangsåret?
Det gode spørgsmål er så, hvad man gør i overgangsperioden (1. maj til 31.8.2020), når midler indefryses? Vi er allerede nu inde i en slags overgangsperiode, hvor ferie optjent i perioden 1.1.19-31.8.19, svarende til 16,7 feriedage, kan afholdes i perioden 1. maj til 30. september 2020. Den 1. september 2020 overgår vi alle sammen til den nye ferieordning, og kan derfor optjene og afvikle samtidighedsferie.
Ny på arbejdsmarkedet efter 1. september?
Indtræder man på (eller vender tilbage til) arbejdsmarkedet i denne periode, har man mulighed for at holde 8,3 feriedage i perioden 1.5.-30.9.20 for ”indefrosne midler”. Det gælder kun for personer, der vil optjene midler til indefrysning i perioden, og som ikke har optjent andet på det pågældende tidspunkt.
