_H4A1266.JPG

Fredag den 2. maj afholdt DKF’s bestyrelse årets tredje ordinære bestyrelsesmøde. Mødet blev afholdt i Middelfart forud for årets politiske sommerseminar.

Mødet satte i særlig grad fokus på Sundhedsreformen og indholdet i denne, herunder ikke mindst det faktum, at hverken vi eller nogen andre ved, hvem der vinder forestående folketingsvalg – og hvad der så sker derefter?

Til at hjælpe med at give bestyrelsen de bedste forudsætninger for at drøfte reformaftalen, havde DKF aftalt med sundhedspolitisk chef hos konsulentfirmaet Rud Pedersen (og tidligere kiropraktor-sagsbehandler hos Danske Regioner) Maja Barfod Hørsving og seniorkonsulent fra samme firma (og tidligere formand i Region Sjælland (V)) Jens Stenbæk. Læs mere her

Et andet væsentligt emne på dagsordenen var en udskydelse af de kommende overenskomst forhandlinger, som bestyrelsen nikkede ja til på det foregående bestyrelsesmøde i marts, og som nu er tiltrådt af RLTN. Forhandlingerne udskydes et halvt år – dvs. med forhandlingsstart i marts-april og ikrafttrædelse fra 1. oktober 2020. Anledningen til udsættelsen er bl.a. et ønske fra begge sider om at konsolidere pakkeforløbene hos kiropraktorerne.

Som sædvanligt afsluttedes maj-bestyrelsesmødet med et fællesmøde med Dansk Kiropraktor Råd. På mødet gennemgås nogle af sagerne fra det sidste år.

Kommentarer (0):

Log ind for at læse og skrive kommentarer

her.