Internationalt
Verdensforbundet opfordrer til at gå forrest i kampen for evidensbaseret kiropraktik
WFC melder om en travl sensommer, og glæder sig over hvor mange kiropraktorer verden over, der bidrager til at løfte professionen og gøre kollegaer, fagfæller og resten af verden opmærksom på, hvordan kiropraktik kan byde ind i fremtidens behandlingssystemer.

Præsidenten opfordrer i sin leder til at støtte op om kampagnen #BeEPIC, der er søsat for at fremme og styrke evidensbaseret praksis i alle verdensforbundets medlemslande og er i tråd med verdensforbundets principper, der blev udgivet i september 2019.
Kiropraktorerne har været repræsenteret mange steder de sidste tre måneder, heriblandt er flere danske bidrag til at højne kvalitet og forskningen inden for kiropraktik nævnt i nyhedsbrevet.
Du kan bl.a læse om topmødet i Toronto, som var planlagt af en gruppe professorer herunder Jan Hartvigsen. DKF blev repræsenteret af formand Lone Kousgaard Jørgensen og kommunikationschef Christian Ankerstjerne som deltog i topmødet som observatører. Læs vores nyhed om dette møde her
Derudover melder verdensforbundets uddannelsesnyt om en glædelig nyhed, da de fremhæver de danske kiropraktorers store engagement og investering i systematisk efteruddannelse. Hele 79% af de danske praktiserende kiropraktorer brugte tilsammen 9.162 timer på systematisk efteruddannelse udbudt af NIKKB i 2018.
Quarterly World Report for oktober 2019 kan læses i sin fulde udstrækning her
God læselyst og #BeEPIC