Billeddiagnostik
Roadshow om røntgen starter i næste uge
Nye regler om røntgen medfører ændringer – både i klinikkerne og ifht Kir-PACS. Hør mere på roadshows rundt i landet de kommende to uger.
Ved sidste forhandling af overenskomst om kiropraktik blev overenskomstens parter enighed om at afsætte 1 mio. kr. til udvikling af Kir-PACS.
6. februar 2018 trådte ny lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse i kraft. Siden vedtagelsen af loven har man i Sundhedsstyrelsens enhed for strålebeskyttelse (SIS), arbejdet med at omsætte reglerne til konkrete vejledninger. Vejledningerne er fortsat ikke på plads.
Ifølge NIKKB’s røntgenenhed får loven betydning for kiropraktorer i forbindelse med måling af patientdoser, tilladelse til brugen af røntgenanlæg samt diagnostiske monitorer. De nye regler betyder bl.a. at der skal laves dosisopsamling i klinikkerne efter en ny metode – det kræver nyinvesteringer i klinikken.
Men også Kir-PACS skal moderniseres og udvikles hvis reglerne skal følges – og kiropraktorernes fortsat skal kunne billedudveksle med det øvrige sundhedsvæsen.
- I forbindelse med udmøntningen af aftalen og for at sikre kiropraktorernes mulighed for at billedudveksle med det øvrige sundhedsvæsen, blev det desuden klart, at der er behov for at opgradere og modernisere Kir-PACS. Derfor besluttede vi på NIKKB’s bestyrelsesmøde at ansøge Kiropraktorfonden om yderligere midler, fortæller Henrik Wulff Christensen, direktør i NIKKB.
Fredag den 26/4 vedtog Kiropraktorfonden at støtte udviklingen af Kir-PACs med 2 mio. kr. Det betyder dog ikke, at hele moderniseringssarbejdet kan klares uden abonnementsstigninger. Hvor store stigningerne bliver meldes ud efter sommerferien.
De næste to uger kommer NIKKB på roadshow for at fortælle mere om de nye regler og forandringerne. Læs mere og tilmeld dig her
Dato og tid
KKF-Sjælland: Tirsdag den 7. maj 2019 - Kiropraktorerne i Ringsted, Selandia Park 4, 4100 Ringsted (start kl. 18.30)
KKF-Hovedstaden: Onsdag den 8. maj 2019 - Magisterhuset (DKF's lokaler), Peter Bangs vej 30, 2000 Frederiksberg (start kl. 18.30)
KKF-Syddanmark: Torsdag den 9. maj 2019 - Middelfart Sygehus (lokale Fænø), Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart (start kl. 18.30)
KKF-Midtjylland: Tirsdag den 14. maj 2019 - Sundhedshuset Toldboden 1, 4A, 8800 Viborg (start kl. 18.00)
KKF-Nordjylland: Onsdag den 15. maj 2019 - Hotel Scandic Aalborg (start kl. 18.00)
Kommentarer (0):
Log ind for at læse og skrive kommentarer
her.