_H4A0375.JPG

Arrangementet er for alle kandidatstuderende, men især sidsteårs-studerende, der snart skal i turnus - og så for klinikker, der søger turnuskandidat. Vær opmærksom på, at der er særlige regler for, hvem der kan godkendes som turnustutor  

Klinikker tilmelder sig via mail til dkf@danskkiropraktorforening.dk senest mandag 4. marts. Oplys hvor mange I kommer af hensyn til forplejningen. Søger du turnuskandidat, men er forhindret i at deltage i arrangementet, kan du sende et opslag (1 A4-side), som DKF så tager med og gør opmærksom på på selve aftenen. Send opslaget senest mandag 4. marts på ovenstående mail.  

Studerende melder sig til via FNKS

Sted
Syddansk Univrsitet Campus, lokale U81 og U82 i nærheden af hovedindgangen og IOB.

Program
Arrangementet, som er gratis og foregår på SDU i Odense, falder i to dele: 

  • Kl. 17.30 starter informationsmøde for de studerende. Der er oplæg om regler og indhold i turnus, om forventningsafstemning og om DKF's rolle i overgangen fra stud. til cand. og flyvefærdig kiropraktor. Der er også oplæg om, hvordan det er at være i turnus.
  • Kl. 19.30 starter turnuscafeen, hvor klinikker, der søger turnus, først helt kort præsenterer sig selv i plenum for de studerende. Hvor lang tid hver klinikejer/klinik har, afhænger af hvor mange klinikker, der tilmelder sig, men det bliver nok i omegnen af 5. minutter til hver klinik. Slideshow kan bruges. Efterfølgende speeddater de studerende klinikkerne i grupper.

Der serveres sandwich, drikkelse, kaffe/the og kage.

Program og nærmere anvisninger bliver tilsendt de tilmeldte i mail.

Er det første gang du skal have en turnuskandidat, er du velkommen til at deltage i info-mødet, der starter kl. 17.30.