Ansættelse
Klæd dig godt på til MUS - både som leder og ansat
DKF lancerer vejledning om MUS-samtalen. Du får en skabelon med aftaleskema, der kan udfyldes under samtalen, og du får vejledning om, hvordan du forbereder dig og følger op.
MUS står for MedarbejderUdviklingSamtale og er en årlig samtale mellem en leder og en ansat.
I samtalen tales om medarbejderens ønsker og ideer til sin egen faglige udvikling, og hvordan disse ønsker ligger i forhold til klinikkens mål for udvikling.
DKF's nye vejledningsmateriale er målrettet kiropraktorpraksis, og der er lavet både noget til lederen, klinikejeren, og så den ansatte.
Der er også en 2 siders skabelon med aftaleskema, der kan udfyldes under samtalen.
Materialet bor i menuen 'MUS' under hovedmenuen 'Arbejdsliv'.
Det er udarbejdet af rådgiver Anette Havstein, der har undervist kiropraktorer i MUS-samtaler.