Politik
Danskerne skal rustes bedre til at mestre eget liv
Næsten 60 organisationer blandt andet DKF sender appel til regeringen for at få en folkesundhedslov ligesom i Norge. Målet er at få bugt med den stigende sociale ulighed i sundhed og mindske antallet af kronikere.
Selv om sygehusene har fået tilført ekstra milliarder kroner gennem årene, går det på mange måder den forkerte vej med folkesundheden.
Der er behov for en helt ny måde at tænke sundhed på i Danmark. Det er en af tankerne bag den nye fælles appel, som DKF er medunderskriver på.
Appellen er rettet mod Folketinget og regeringen. Målet er at sikre, at sundhedsperspektivet tænkes ind i alle politiske beslutninger, sektorer og velfærdsområder. Den er i dag afleveret til ministeren og Folketingets medlemmer til den digitale konference SUNDHED FOR ALLE, som har børn og unges trivsel som tema.
Hvad går appellen ud på?
Nyeste viden fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark, og at den sociale ulighed i sundhed har vokset sig større gennem de seneste årtier. Allerede når vi bliver født er vores chancer for et godt og langt liv ulige. Og gennem livet øges uligheden.
"Det skyldes en lang række forhold, der bevæger sig langt ud over sundhedsvæsenets grænser. Det er derfor afgørende, at vi handler i et bredt samarbejde på tværs af samfundet, hvis vi skal uligheden til livs. Den forståelse og tilgang skal stadfæstes ved lov, så alle politiske niveauer, sektorer og velfærdsområder i Danmark forpligter sig til at medtænke borgernes sundhed og trivsel. Med en bred forebyggelsesindsats og med ofte simple og veldokumenterede tiltag kan mange flere mennesker få mulighed for at leve flere gode år uden sygdom." står der blandt andet i appellen.
Hvorfor en folkesundhedslov?
En folkesundhedslov skal være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervslivet. Den skal være en politisk ramme og løftestang til at sikre den nødvendige prioritering af danskernes trivsel, sundhed og livskvalitet.
En folkesundhedslov skal sikre fælles ansvar og handling for at gøre de sunde valg til nemme valg og skabe gode rammer for fællesskaber.
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i sundhed i forhold til:
• Dårligt mentalt helbred, mobilitet og livstilfredshed
• Sociale vilkår som fattigdom, børnefattigdom, gennemført ungdomsuddannelse,
førtidspension og mangel på social støtte
• Tidlige forhold og vilkår som dødsfødsel, neonatal død, dødelighed for børn under fem år, amning, deltagelse i børnevaccinationsprogrammet, tandsundhed blandt
børn og overvægt blandt børn
• Risikofaktorer for sygdom og mistrivsel som daglig rygning, fysisk inaktivitet, svær overvægt, højt stressniveau, uønsket alene, tandsundhed hos voksne og arbejdsmiljø i forhold til ens indflydelse på løsning af
egne arbejdsopgaver og fysisk tungt arbejde
•Sygdomme som multisygdomme, depression, bipolar lidelse, skizofreni, diabetes, KOL, lungekræft og selvrapporterede muskel-
skelet-smerter.
Artikel opdateret 5. november med blandt andet link til Danske Regioner
