Hvordan finder lægen patienter med diskusprolaps?

"Lændesmerter er hyppige i almen praksis, men hvordan finder vi de patienter, som har lumbal diskusprolaps som årsag? Og hvordan behandler vi lumbal diskusprolaps?"

Sådan spørger forskerne Rikke Krüger Jensen, Søren O’Neill, Per Kjær, Jens Søndergaard, Rune Mygind Mieritz og Alice Kongsted fra Kiropraktorernes Videncenter NIKKB, Syddansk Universitet, Enheden for Almen Praksis, Rygcenter Syddanmark og OUH i ny artikel i Månedsskrift for Almen Praksis.

"Artiklen udsprang dels af en artikel Alice Kongsted, Bart Koes, Per Kjær og jeg publicerede i British Medical Journal i november 2019 omhandlende patienter med radikulopati, som vi mente kunne være relevant for danske praktiserende læger, dels på initiativ fra Søren O'Neill," fortæller Rikke Krüger Jensen, seniorforsker på NIKKB, og lektor på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet, og hun uddyber:

"Søren O'Neill havde bemærket at ifølge en ny rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgjorde diagnosefejl i gruppen af knogle- muskel- og bindevævssygdomme (ICD-10 DM-koderne) ca. 1/10 af alle sager. I denne diagnosekodegruppe var det diskusprolaps, som klinikeren hyppigst overså, diagnosticerede for sent eller fejl-diagnosticerede. Rapporten fandt, at fejlene hyppigst skete ved den indledende vurdering af symptomer, differentieldiagnostik og diagnostiske tests, i fortolkning af diagnostiske undersøgelser smat ved viderehenvisning og kollegial drøftelse."

"Det er klart, at der i en travl hverdag kan ske fejl, og prolaps med rodtryk kan godt være drilsk at diagnosticere, fordi symptombilledet kan være meget varierende og ikke nødvendigvis følge den ’klassiske’ beskrivelse fra lærebøgerne. Samtidig er der stadig mange, som ikke skelner mellem prolaps på MR-skanning - som ikke nødvendigvis giver symptomer, og den symptomatiske diskusprolaps med rodtryk. Derfor samlede Søren og jeg et forskningsteam med kiropraktorer, en fysioterapeut, en rygkirurg og en praktiserende læge for at lave en oversigtsartikel, som havde til formål at samle den viden, der findes i litteraturen for at hjælpe de praktiserende læger til et hurtigt og nemt overblik," forklarer Rikke Krüger Jensen.

Artiklen minder om, at konservativ behandling er førstevalg ifølge både danske og internationale kliniske retningslinjer for behandling af diskusprolaps med rodpåvirkning, og at behandlingen primært er rettet mod at kontrollere smerterne og forhindre tab af funktionsevne, mens inflammationen/kompressionen af nerveroden aftager.

Forfatterne nævner kiropraktorernes pakkeforløb som behandlingsmulighed.

Hovedbudskaberne i artiklen er:

• Diskusprolaps med nerverodspåvirkning (radikulopati) er en klinisk diagnose, som baseres på sygehistorien og den kliniske undersøgelse
• MR-skanning er kun nødvendig, hvis patienten påtænkes henvist til sekundærsektoren
• Prognosen er god for de fleste patienter, som behandles med information, øvelser og manuel behandling
• Kirurgisk vurdering er indiceret efter 12 uger ved fortsat svære og funktionshæmmende smerter trods relevant konservativ behandling
• Akut udredning er indiceret ved mistanke om cauda equina-syndrom eller progredierende parese.

Titlen er 'Lumbal diskusprolaps − diagnostik og behandling', og man kan købe den som pdf på månedsskriftets hjemmeside, hvis man ikke er abonnent.