_MG_6658.JPG

De sidste par måneder har arrangørerne bag Faglig Kongres 2020 kigget grundigt i krystalkuglen, og nu er beslutningen taget: Faglig Kongres 2020 skal heldigvis ikke aflyses.

De sidste ting inden programmet kan offentliggøres er ved at være på plads. Det forventes, at tilmeldingen åbner lige efter sommerferien.

NIKKB og DKF er i tæt dialog med Odeon omkring forholdsregler og hygiejnekrav for at sikre de bedste betingelser for deltagerne efter corona.

SÆT KRYDS I KALENDEREN 12.-14. NOVEMBER.

Om Faglig Kongres 2020

Det er femte gang, Dansk Kiropraktor Forening, Kiropraktorfonden og Kiropraktorernes Videncenter NIKKB slår dørene op for Faglig Kongres. Ligesom i 2018 foregår kongressen i Odenses nye oplevelsescenter Odeon.   

Et hold af fagligt velfunderede undervisere fra ind- og udland og oplægsholdere vil præsentere et varieret program med nyeste viden inden for muskel- og ledområdet. Programmet rummer også flere sociale arrangementer - og kiropraktorernes årsfest lørdag aften.

Programmet tilrettelægges af efteruddannelsesenheden på NIKKB i samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening og med input fra diverse interessenter.

Der er spor for både kiropraktorer, andet klinikpersonale og studerende - og alle, der interesserede i området, kan deltage. 

Under kongressen foregår DKF's årsmøde, som er et par timer med taler, prisoverrækkelser og de nyuddannede kiropraktorers aflæggelse af Kiropraktorløftet.

Tema, program, priser m.v. offentliggøres snarest.


I ulige år, hvor der ikke holdes Faglig Kongres, holder Dansk Kiropraktor Forening og Videnscenteret NIKKB politisk kongres, som dog også indeholder dage med kurser og ny viden, men er centreret om DKF's generalforsamling, der typisk afholdes om lørdagen.