fk203.png

NIKKB’s bestyrelse tog i dag, onsdag den 23. september, beslutning om at aflyse Faglig Kongres 2020. Aflysningen kommer efter en periode med stigende smittetal og nye skærpede restriktioner for socialt samvær.

DKF’s årsmøde aflyses ikke, men afvikles digitalt, muligvis kombineret med faglige indslag. Hvordan, hvornår og hvorledes vil blive meldt ud, så snart det er faldet på plads.

- Jeg er enormt ked af at tage denne beslutning, men det kan ikke være anderledes. Som sundhedsprofession må vi se i øjnene, at selv om vi overholder alle regler, så vil en kongres betyde, at vi risikerer at være medvirkende til at sprede smitte ud i landet. Det duer ikke, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

NIKKB’s direktør Henrik Wulff Christensen er også ked af beslutningen:

- Selvom det har været en stor og trist beslutning at aflyse FK20, er der ingen tvivl om, at er det rigtige at gøre. Årets tema - ’Fra profession til professionel’ - er også relevant senere, og jeg ser frem til at kunne præsentere nye kurser for kiropraktorerne, så snart det er muligt, siger Henrik Wulff Christensen, direktør for NIKKB.

Tilmeldte deltagere vil få deres deltagergebyr tilbagebetalt, så snart det er administrativt muligt.