fk20.png (1)

12.-13.-14. november bugner Odenses Odeon af ny viden og efteruddannelse for kiropraktorer – mere end nogensinde før. Og nu kan du endelig melde dig til!

Pga. COVID-19 er det sociale tonet helt ned. NIKKB og DKF har knoklet for at tilrettelægge en kongres, som overholder myndighedernes krav. Skulle det ske, at vi ender med at måtte aflyse hele kongressen, får du naturligvis pengene tilbage. 

Se det længe ventede program og meld dig til på www.fagligkongres.dk - efter 30. september stiger alle priser med 200 kr.

’Fra profession til professionel’ er årets tema for dette års Faglig Kongres. Det markerer dén rejse, man kan sige, kiropraktorerne har været på fra profession til professionel. Den kræver løsning af mere komplekse opgaver, øget tværfagligt samarbejde og nye kompetencer. Bevægelsen er et skifte fra monofaglighed og faglige professionskampe til flerfagligt samarbejde og fokus på evne til at tænke på tværs i praksis. Det afgørende er, hvor professionelle vores kolleger, samarbejdspartnere og patienter oplever os - ikke hvor fagligt dygtige vi selv, synes vi er.

Forsamlingsforbud eller ej?
Nogle spørger hvordan man kan afholde en kongres når forsamlingsforbuddet er på 100 personer?

Dette skyldes, at kongresser og konferencer er undtaget forsamlingsforbuddet ligesom koncerter og fodboldkampe. Dog gælder der stadig nøje fastsatte regler for afviklingen. Disse retningslinjer gælder for et sektorpartnerskab, som er en sammenslutning af brancher fx hotel-, restaurant- og konferencebranchen.

Retningslinjerne udvikles i dialog mellem Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed samt erhvervslivets og arbejdsmarkedets parter.

Du kan læse mere her:

https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/retningslinjer-fra-sektorpartnerskaber 

https://www.horesta.dk/nyheder/2020/september/forsamlingsforbud-paa-500-gaelder-fortsat/

 

FAKTA om Faglig Kongres 2020

  • Du kan tilmelde dig 1, 2 eller 3 dages fagligt program samt middage om aftenener
  • Kongreshotellet er Hotel H.C. Andersen, Odeons nabo.
  • Fredag er en hel dag for klinikpersonalet (sekretærerne) – lavet af klinikpersonale på baggrund af en fokusgruppe.
  • DKF’s årsmøde afholdes som sædvanligt lørdag. Senest 21/9 kan medlemmer indstille kandidater til priser
  • Priserne er, som vi kender dem, men aftenarrangementerne bliver ændret til at være corona-venligt.
  • Early bird-rabat til og med 30. september.
  • Fuld tilbagebetaling ved evt. aflysning.
  • Læs mere om retningslinjer og tiltag ift. corona på www.fagligkongres.dk 

TORSDAG er kongressens første dag, hvor man om formiddagen kan høre spændende keynotes med bl.a. professor Pierre Cote og Alice Kongsted, som vil tale om kiropraktorens rolle på nationalt og globalt plan. Om eftermiddagen er der forskellige moduler som fx kæbebehandling med Mitch Mally, dryneedling med Corrie Myburgh eller aktiv sundhed med Jacob Søndergaard kendt fra TV-programmet ’Rigtige Mænd’. Torsdag aften vil tidligere jægersoldat og chefinstruktør i TV2-programmet ’Korpset’, Thomas Rathsack, give et underholdende, men også lærerigt foredrag med titlen ’Stop Brok’. Aftenen sluttes af med velkomst og middag.

FREDAG, kongressens anden dag, starter med Danmarks ”Coronageneral” Søren Brostrøm, som sammen med en af Danmarks bedste oplægsholdere vil tale om fremtidens patienter og dårlige vaner, og hvordan disse ændres. Herefter lanceres et nyt koncept på Faglig Kongres, som er en paneldebat om hverdagsevidens. Debatten går ud på, hvad man som kliniker gør i hverdagen, når man skal prøve at arbejde evidensbaseret over for patienter, som bare gerne vil have ting ”fikset”. Hvor vigtig er evidens i praksis, og bruger vi det? Eller går vi bare efter laveste fællesnævner og de nemme forklaringer og modeller? Efter frokost kan man igen vælge mellem forskellige moduler. Man kan opleve Sue Weber, som vil undervise om den gravide patient, eller Jesper Bergstrøm kendt fra DR2 fortælle om kropssprog og dets betydning - eller hvis man er til metal sundhed kan man opleve Vibeke Lunding-Gregersen tale om, når hjernen er på overarbejde. Aftenen sluttes af med hygge, middag og underholdning.

LØRDAG starter ud med en tilbagevenden af sidste kongres store succeser – Kiro TED Talks. Vær klar på fem skarpe oplægsholdere, som kort og præcis giver et brushup på nyeste viden. Traditionen tro vil formiddagen derudover blive brugt på DKF’s årsmøde med prisoverrækkelser og velkomst for de nyuddannede kiropraktorer. Eftermiddagens moduler byder på alt fra workshop med selskabets idrætsfokusgruppe til røntgen med Sarah Dion og antiinflammatorisk kost med Jerk Langer. Kongressen sluttes med et aftenarrangement med middag og underholdning i særklasse.