hartvigsen.jpg

Jan Hartvigsen er af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ridderkorset kan tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser. Det er rektoratet ved SDU, der har indstillet Jan Hartvigsen til hæderen. Det skriver Kiropraktorernes Videnscenter.

- Jeg er glad og stolt over at blive dekoreret, det er en stor personlig anerkendelse. Jeg ser det dog først og fremmest som en anerkendelse af det stærke og produktive forsknings- og uddannelsesmiljø, vi har bygget op på SDU og på Kiropraktorernes Videnscenter, udtaler Jan Hartvigsen i forbindelse med udnævnelsen.

- De resultater, vi har skabt, er resultatet af mange års arbejde fra mange dygtige kolleger, som jeg hver dag nyder at arbejde sammen med.

Med udnævnelsen følger en invitation til audiens, men grundet coronapandemien er alle audienser aflyst, så Jan Hartvigsen må vente med at takke dronningen personligt.

Læs resten af historien her