DKF
Årets andet blad lander i weekenden
Allerede nu kan du kigge i det nye KIROPRAKTOREN, som først lander i weekenden i postkasserne. Bladet fortæller, hvordan kiropraktorerne oplevede og blev ramt af COVID-krisen.
COVID-19 satte dagsorden for hele forsommeren og fylder derfor også godt op i årets anden udgave af KIROPRAKTOREN.
Forsidehistorien fortæller om forløbet, om resultater af undersøgelserne, der viser hvor hårdt kiropraktorerne blev ramt og så beretter fire forskellige medlemmer om, hvordan de oplevede det, da krisen ramte. Læs artiklen her
I bladet, du kan se i sin helhed her på ISSUU.com, kan du også læse artikler fra hele 2 kiropraktorers ph.d.-afhandlinger - nemlig Bue Hesbys afhandling om nakkesmerter og Melker Johanssons om fysisk aktivitet.
Du kan læse artikel om videokonsultationer og om pointer fra professor Alice Kongsteds webinar om egenhåndtering.
Du får også en række anbefalinger efter undersøgelse af klinikkernes hjemmesider, markedsføring, og ledende kiropraktor Jan Nordsteen fortæller om erfaringerne fra København Kommunes Rygcenter, der lukker efter 20 år med en visionær tværfaglig socialmedicinsk tilgang til rygsmerter.
Du kan også læse om nyuddannede Evalina, der har været i ophold i World Spine Cares klinik i Den Dominikanske Republik.
Kiropraktor Annette Jørgensen har skrevet nekrolog over Carl Th. Pedersen, der var rektor, da klinisk biomekanik blev oprettet.
Selskabet fortæller om de to arrangementer de lige nåede at holde, inden COVID-19 lukkede landet.