Horsens Sundhedshus 8.jpg

Fra og med fredag den 11. december er 69 ud af 98 danske kommuner lukket delvist ned. Det betyder, at du ikke kan gå i svømmehallen, på biblioteket eller på restaurant. Men sundhedsvæsnet er ikke lukket og det betyder at man gerne må gå til kiropraktor hvis man har smerter i muskler- og led.

Sundhedsstyrelsen skriver i den forbindelse blandt andet:

”Det er vigtigt for Sundhedsstyrelsen at understrege, at det fortsat er muligt at gå til sin praktiserende læge, hvis man er syg, at få behandling på sygehuset, og at sundhedspersonale stadig skal tage på arbejde, da de varetager kritiske funktioner.”

”I udgangspunktet bliver alle ydelser i sundhedsvæsenet, bortset fra kosmetisk behandling, betragtet som kritiske funktioner. Patienterne vil derfor også stadig kunne modtage behandling i almen praksis, i kommuner, hos tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter mv.”

Patienter fra en af de 69 kommuner må gerne modtage behandling i de omkringliggende kommuner, og personalet fra klinikkerne må gerne krydse kommunegrænserne for at passe deres arbejde.