Coronavirus
Sådan håndterer du mistanke om Coronavirus
Den første dansker er smittet med Coronavirus. Sundhedsstyrelsen forventer flere smittede.
En mand, der onsdag blev undersøgt på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, har fået påvist smitte med coronavirus. Statens Serum Institut har analyseret en halspodning fra patienten og kunne i nat bekræfte, at prøven var positiv for ny coronavirus, kaldet SARS-CoV-2.
Risikoen for at blive smittet med Coronavirus er fortsat lav, især hvis man følger et par enkle regler. Men at Corona-virussen nu er landet i Danmark, betyder at sundhedsprofessionelle bør tage visse forholdsregler i forhold til patientbehandlingen.
Mistanke om Coronavirus
Coronavirus skal kun mistænkes hos personer, der opfylder følgende kriterier:
Ophold inden for de sidste 14 dage før symptomdebut i Fastlandskina, Sydkorea, Japan, Singapore, Hong Kong, Iran eller følgende fire regioner i Italien: Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte, Veneto.
ELLER
Har inden for de seneste 14 dage haft kontakt med en person, som er mistænkt for, eller har fået påvist, infektion med SARS-CoV-2.
OG
Har symptomer på akut indsættende luftvejsinfektion med feber (≥38 grader), og enten hoste, ondt i halsen eller åndenød, eller har andre symptomer og kliniske fund, der kan give mistanke til COVID-19.
Er der mistanke skal patienten gå hjem og kontakte egen læge telefonisk.
Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer her
Forholdsregler
Følgende forholdsregler er anbefalet af Sundhedsstyrelsen:
• God håndhygiejne er et must, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.
• Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion. Symptomer = Feber>38 og enten hoste/ondt i halsen/åndenød/andre symptomer på viralia.
• Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.
Læs mere her på Sundhedsstyrelsens hjemmeside