Sundhedsforsikring
Mølholm Forsikring skifter navn til Gjensidige Forsikring
Fra mandag den 17. august skifter Mølholm Forsikring navn. Der sker ingen produktmæssige eller prismæssige ændringer.
Tidligere på året informerede Willis om, at Mølholm Forsikring skifter navn til Gjensidige Forsikring. Det sker nu og med virkning fra mandag den 17. august 2020.
Re-Branding af navnet:
Det ”nye” Gjensidige ønsker at være en aktør, der hjælper med at skabe sundhedsfremmende initiativer og sikre kundernes helbred.
Gjensidige går live med ændringerne med en ny visuel profil og ny hjemmeside. Samtidig lancerer de flere nye tiltag, som skal forbedre og udvide virksomhedernes og kunders muligheder inden for sundhedsløsninger fremover.
Information:
Fredag den 15. august sender Gjensidige informationen til virksomhedskunder og samtidig sendes der et brev til alle ansatte som er med i Mølholm. Brevene sendes via e-Boks.
Telefonnummer og hjemmeside ændres:
Telefonnummeret vil fremover være 70 10 90 09, hvor det sædvanlige team af medarbejdere sidder klar med hjælp til skadesanmeldelser eller generel sundhedsfaglig rådgivning. Det tidligere telefonnummer vil dog stadig kunne benyttes. Anmeldelse af skader skal fremover ske online via www.gjensidige.dk og her kan også findes oplysninger af generel karakter.
Hvad betyder ændringen her og nu:
Alle har samme dækninger som hidtil og der sker ingen produktmæssige eller prismæssige ændringer. Ansatte vil fortsat kunne opleve en god og kompetent service og rådgivning fra både Gjensidige og os hos Willis Towers Watson, men I skal vænne jer til et nyt navn hos jeres sundhedsudbyder.
Willis Towers Watson er stadig klar med hjælp, råd og vejledning:
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål er I velkomne til at kontakte Willis Towers Watsons kunderådgivning:
E-mail: dk-pension@willistowerswatson.com
Tlf.: 88 13 92 82
Hvis du har spørgsmål til DKF's pensions- og forsikringsordning, sidder Willis' rådgivere klar til at hjælpe:
Mandag-torsdag kl. 8.30-16.30
Fredag kl. 9-16