KIROPRAKTOREN
Nu kan vi måle nakken med teknologi, der en dag kan bruges til at behandle smerter bedre – derhjemme
Vi ved for lidt om de biologiske faktorer, der spiller en rolle for nakkesmerter. Men kiropraktor Bue Bonderup Hesby har i sit tværfaglige ph.d.-projekt udviklet sensorer, der kan samle oplysninger om nakkens holdning og bevægelighed før, under og efter smerter. Det kan på sigt give ny viden og være med til at revolutionere behandlingen.

De fleste personer med nakkesmerter bliver diagnosticeret med ’ikke-specifikke nakkesmerter’, hvor den underliggende smerteårsag ikke er kendt. Det er en almindelig tilstand, hvor op mod 50% af befolkningen i løbet af de sidste to uger har oplevet en eller anden form for smerte eller ubehag i nakken.
På verdensplan er nakkesmerter den fjerdestørste kilde til leveår med nedsat funktionsevne.
I Danmark anslås de samfundsmæssige udgifter til blandt andet sygefravær og behandling at være ca. 3 milliarder DKK årligt.
Det bedste udgangspunkt for håndtering af nakkesmerter er at tage højde for biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Behandlingsmulighederne for nakkesmerter omfatter manuel terapi, øvelser og struktureret rådgivning. Der er imidlertid intet klart førstevalg mellem behandlingsmulighederne, og der findes ikke klare redskaber til målrettet håndtering af nakkesmerter. Der er derfor stadig brug for mere viden om de forskellige faktorer, der har betydning for nakkesmerter.
Spørgeskemaer fungerer allerede som instrumenter til indsamling af information om psykologiske og sociale faktorer. Imidlertid mangler der redskaber, der kan opsamle oplysninger om de biologiske faktorer så som kvantificering af kropsholdning, måle bevægelighed og bevægehastighed i en klinisk eller habituel situation. Formålet med ph.d.-afhandlingen var at tilpasse og validere et måleinstrument, der kan kvantificere nakkeholdning og bevægelser.
Ph.d.-projektet var en del af patients@home, Danmarks største velfærdsteknologiske projekt, der havde til formål at udvikle teknologier, som flytter behandling til patients eget hjem. Vi valgte at holde fokus på nakkesmerter.

• Cand.manu. fra Syddansk Universitet 2002
• Siden 2005 medejer af Kiropraktorerne Ringsted
• Forsvarede 24/1 2020 ph.d.-afhandlingen ” Validation of the ViMove sensor system for measuring neck posture and motion. A review of the literature, development, reproducibility, validity, and ability to differentiate between people with and without neck pain”
• Projektet er afsluttet, men der arbejders forsat på publikationer fra det
• Bor i Skibhusene i Odense med hustru Anna og tre børn
Gennemgang af litteraturen
Derfor gennemførte vi først en systematisk litteraturgennemgang, hvor vi undersøgte, om kropsholdning og bevægelsesfaktorer adskiller sig fra hinanden hos personer med og uden nakkesmerter.
Vi opsummerede, hvordan målinger blev foretaget, hvilke målinger der blev benyttet i litteraturen, og hvilken type måleinstrumenter, der blev anvendt. I litteraturgennemgangen inkluderede vi 37 artikler, som beskriver 36 unikke undersøgelser.
De blev opdelt i fire kategorier: Bevægeudslag, kvalitet i bevægelse, led og stillingssans samt holdning. Der var konsensus i studierne om, at bevægeudslag, hastighed samt led og stillingssansen er reduceret for personer med nakkesmerter sammenlignet med personer uden.
Vi kunne ikke konkludere noget angående nakkens holdning på grund af uensartet metodevalg i studierne.
Adoptering af teknologi
Et af de første spørgsmål vi fandt svar på i projektet, var, hvordan teknologi kunne anvendes i behandling af nakkesmerter. Det stod hurtigt klart, at måling af, hvordan nakken/hovedet bevæger sig under test eller øvelser, var et godt sted at begynde.
Vi indgik derfor i samarbejde med et australsk firma, DorsaVi. Firmaet har udviklet ViMove, et sensorsystem til at måle og registrere holdning og bevægelse i lænden.
Vi tilpassede ViMove i en proces, hvor vi brugte oplysningerne fra litteraturgennemgangen kombineret med faglig ekspertise fra ingeniører, teknologiske virksomheder, fysioterapeuter, kiropraktorer, forskere og læger til at formulere en protokol, der beskrev hvordan enheden skulle anvendes og tilpasses til at undersøge nakkeholdning og bevægelse. Derudover beskrev protokollen, hvordan ViMove skulle valideres i forhold til bedste standard-målesystem (Vicon).

bygges model af forsøgspersonen til softwaren
Validering og reproducerbarhed
Første del af valideringsprocessen var udførelse af et pilotstudie, hvor vi undersøgte ligheden mellem,hvad Vicon og ViMove målte samt reproducerbarheden af målingerne fra Vicon og ViMove. Vi rekrutterede ti forsøgsdeltagere uden nakkesmerter blandt studerende på SDU. Vi anvendte en standardiseret undersøgelsesprocedure med tre kropsholdningsog syv bevægelsesundersøgelser. Optagelserne blev udført samtidigt med Vicon og ViMove. Procedurerne blev gentaget en uge senere.
Vi fandt acceptabel til fremragende overensstemmelse mellem de to systemer for alle holdningsmål og bevægelsesundersøgelser. Reproducerbarheden for bevægelse og bevægehastighed var inden for acceptable grænser for både Vicon og ViMove, men under det acceptable niveau for holdningsmålene.
Vi konkluderede derfor, at bevægelsesundersøgelserne, bortset fra ekstension, kunne anvendes i en større undersøgelse af personer med mekaniske nakkesmerter.
Forskellen med og uden nakkesmerter
I det sidste studie bekræftede vi overensstemmelse mellem Vicon og ViMove i en klinisk relevant population.
Efterfølgende undersøgte vi potentielle forskelle i bevægeudslag og hastighed mellem personer med nakkesmerter og personer, som har samme alder og køn uden nakkesmerter. Til sidst undersøgte vi om bevægeudslag og hastighed kunne bruges til at skelne mellem personer med og uden nakkesmerte.
Vi anvendte resultaterne fra artikel 2 til at konstruere undersøgelsesprotokollen, som indeholdt følgende bevægelser: Fleksion, lateral fleksion og rotation. De fleste bevægelser blev udført med selvvalgt og maksimal hastighed. Vi inkluderede 21 deltagere med kroniske, mekaniske nakkesmerter og 21 deltagere uden nakkesmerter.
I studiet fandt vi, at overensstemmelsen mellem Vicon og ViMove var fremragende for både bevægeudslag og bevægelseshastighed under ’selvvalgt’ bevægelseshastighed, men ved test af ’maksimal’ hastighed fandt vi, at overensstemmelsen var uacceptabel.
Folk med nakkesmerter havde nedsat bevægelse for alle de undersøgte retninger. Imidlertid havde kun nakkerotation til venstre en statistisk signifikant forskel mellem grupperne. Selvvalgt bevægelseshastighed var statistisk signifikant hurtigere for deltagerne med nakkesmerter sammenlignet med deltagerne uden nakkesmerter bortset fra øvre nakkefleksion. De anvendte mål havde en begrænset evne til at registrere forskel på deltagere med og uden nakkesmerter.
OVERBLIKKET
• Ca. halvdelen af alle voksne danskere har oplevet nakkesmerter inden for de sidste to uger. Udgiften til behandling og sygefravær løber op i ca. 3 milliarder DKK årligt i Danmark.
• Der er talrige behandlingsmetoder fra smertestillende træning til manuelle behandlingstilbud, der har moderat effekt, men vi mangler redskaber til at vælge og styre behandlingen.
• Metoder til at måle biomekanikken i nakken kræver laboratorieudstyr for at være præcise, hvilket begrænser muligheden for at registrere adfærd i normale situationer.
• Ph.d.-projektet havde til formål at adoptere og validere sensorsystem, der kan anvendes til måling af nakkebevægelser og holdning i klinikken eller folks eget hjem.
• Ved litteraturgennemgang blev det belyst, at der er reduceret bevægelighed, bevægehastighed og led- og stillingssans for personer med uspecifikke nakkesmerter sammenlignet med personer uden smerte.
• ViMove-sensorsystemet blev gennem tværfagligt samarbejde adapteret til at kunne anvendes på nakken.
• Validering af ViMovesystemet viste, at målene var acceptable for bevægeudslag, selvvalgt hastighed og holdning sammenlignet bedste standard, men for hurtig bevægehastighed og reproducerbarheden for holdningsmålene var målene ikke acceptable.
• Ved studie af bevægelsesundersøgelsernes evne til at differentiere mellem 20 med og 20
uden nakkesmerter havde kun selvvalgt hastighed en begrænset evne.
• Konklusion: Sensorsystemet ViMove blev adapteret og valideret efter hensigten.
Tværsnitsundersøgelse af nakkepatienter bidrager meget lidt til ny viden, men ViMove-systemet kan anvendes til videre forskning i udvikling og behandling af nakkesmerter over tid.
I ph.d.-projektet blev det demonstreret, at et sensorsystem, der kan anvendes i klinisk sammenhæng eller i personers eget hjem, giver valide resultater sammenlignet med bedste standard.
De biomekaniske mål vi anvender i en klinisk sammenhæng, og som vi også anvendte i dette forsøg, har den fundamentale svaghed, at det kun er et øjebliksbillede, som ikke tager højde for individuel variation og variationer over tid.
Dette er sandsynligvis medvirkende til at forklare, hvorfor vi på trods af talrige studier mangler viden om de biologiske elementer i nakkesmerter. Lignende sensorsystemer kan muligvis bidrage med nyttig viden i fremtiden nu, hvor det er muligt at måle og registrere, hvordan folk bevæger/eller ikke bevæger deres nakker i dagligdagen. Eller med nyttig viden ved at følge nakkepatienters udvikling i bevægeudslag og hastighed igennem deres behandlingsforløb.
Med ny viden, der belyser mulig sammenhæng mellem bevægeadfærd og nakkesmerter, kan sensorsystemet også anvendes i en aktiv behandling, der går efter at moderere den adfærd, der giver nakkesmerter.
Udvikling af teknologi er som oftest en omfangsrig proces, hvor der kræves samarbejde mellem flere faggrupper. Derfor kunne projektet heller ikke være gennemført uden et godt team bestående af vejledere fra Institut for Idræt og Biomekanik, rådgivere fra Mærsk Mc-Møller Instituttet og samarbejde med DosaVi.
Derudover blev projektet støttet af Kiropraktorfonden, rivathospitalet Valdemar (nu Aleris Hamlet) og projektet Patiens@home.
Afhandlingen kan rekvireres på bhe@kiro.dk

Tværsnitsundersøgelse af nakkepatienter bidrager meget lidt til ny viden i sig selv, men ViMove-systemet kan anvendes til videre forskning i udvikling og behandling af nakkesmerter over tid. Her ses en forsøgsopstilling med systemet.
Foto: Heidi Lundsggard