Social ulighed i sundhed på stort set alle områder

Med rapporten sætter Sundhedsstyrelsen fokus på, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet, og at social position og levevilkår har betydning for menneskers sundhed, sygdom, levetid og sundhedsrelateret livskvalitet.

”Vi ser desværre stadig stor ulighed i forhold til, hvem der bliver ramt af sygdom, men også i konsekvenserne af sygdommene i form af tilbagevenden til arbejde og overlevelse. Uligheden viser sig i forekomsten af risikofaktorer som rygning, overvægt, dårligere mental sundhed og multisygdom og også i kontakten til sundhedsvæsenet, fx i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer,” fortæller Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Rapporten viser også, at der er ulighed at finde på samtlige indikatorer, som handler om starten på livet og børns sundhed. Børns tidlige udvikling påvirker, hvordan de klarer sig helbredsmæssigt resten af livet ,og derfor skal fokus på social ulighed i sundhed starte allerede tidligt i livet.

Der ses også ulighed i livstilfredsheden blandt piger, og i unges vurdering af egne evner til at klare en situation og nå et mål eller en opgave, de har sat sig for eller løse en opgave, hvilket er en væsentlig dimension af mental sundhed.

”Der er social ulighed i spædbørnsdødelighed og andelen af børn, der bliver født for tidligt og for små. Der er ulighed i, hvem der gennemfører vaccinationsprogrammet, i børns tandsundhed og ulighed i overvægt hos børn. Der er grundlæggende stor forskel på børns sundhed og trivsel, som har konsekvenser for barndommen, men som også rækker langt ind i voksenlivet og danner baggrund for, at den enkelte bliver ramt af sygdom senere i livet,” forklarer Søren Brostrøm.

Muskel-skelet-diagnoser behandles i dybden side 177 og frem.

Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017, således at antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.

Blandt kvinder ses en statistisk signifkant stigning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017. Blandt mænd gælder det, at der ikke er en statistisk signifkant ændring i den sociale ulighed i perioden 2010-2017.

Når det gælder selvrapporterede muskel-skelet-smerter ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har muskel-skelet-smerter, både
blandt kvinder og blandt mænd i perioden 2010-2017, således at andelen, der har muskel­skelet­smerter, er lavere med højere fuldførte uddannelsesniveau.

Der ses ikke  en statistisk signifkant ændring i den sociale ulighed i perioden.

Hos Sundhedsstyrelsen kan du finde den mere end 200 sider lange rapport, samt et faktaark og en rapport om indsatser - og du kan også se webinar og powerpointshows fra arrangement holdt af styrelsen 2. september.