KiroFakta
Sådan går det i kiropraktorpraksis
Kiropraktorprofessionen udvikler sig i retning af større klinikker og længere konsultationer, viser ny undersøgelse.
Hvert andet år i 10 år har NIKKB nu gennemført statusundersøgelsen KiroFakta, der tager temperaturen på den danske kiropraktorprofession.
KiroFakta 2020 er netop færdiggjort – du kan læse hele rapporten her
Generelt er udviklingen i kiropraktorprofessionen meget stabil, men der er nogle punkter, hvor KiroFakta afslører nogle bemærkelsesværdige udsving. Det drejer sig om aldersfordelingen, arbejdstid og længden af konsultationer.
Svarprocenten ligger på omkring 60%.
Kvindelige kiropraktorer foretrækker deltid
Et område, der viser interessante udsving, er de kvindelige og mandlige kiropraktorers respektive arbejdstid. Når man anskuer arbejdstiden fordelt på køn, fremgår det, at flere kvinder end mænd arbejder maksimalt 29 timer om ugen i klinikken.
Cirka en tredjedel (34%) af de kvindelige kiropraktorer i undersøgelsen arbejder op til 29 t/u, mens ca. ¼ (24%) af mandlige kiropraktorer arbejder op til 29 t/u. Sammenholdt med en tendens til et stigende antal kvindelige kiropraktorer, fra 54% i 2018 til 61% i 2020, kan arbejdstiden få betydning for efterspørgsel efter kiropraktorer og bemanding af klinikkerne.
Helbred og private årsager deles næsten om at være grund til deltidsarbejde
30% af kiropraktorerne angiver helbred eller fysisk belastning som grund til, at de ikke arbejder mere end 29 t/u i klinik, mens 26% angiver private forhold.
I forhold til KiroFakta 2018 er det en bemærkelsesværdig tilnærmelse.
I 2018 var tallene 16% (helbred) og 46% (private forhold). Tilnærmelsen skyldes altså et markant fald i procentdelen af kiropraktorer, der angiver private forhold mod en næsten lige så markant stigning i procentdelen af kiropraktorer, der angiver helbred eller fysisk belastning – faktisk næsten en halvering contra en fordobling.
Cirka 1/3 (34%) af de kiropraktorer, der har angivet, at de arbejder max. 29 t/u i klinik, angiver anden beskæftigelse ved siden af deres beskæftigelse i klinik som begrundelse for ikke at ønske flere timer i klinik.
Længere konsultationstid ved opfølgende behandling og kendte patienter med nye problemer
KiroFakta 2020 afslører en konsistent udvikling mod længere konsultationer ved især opfølgende behandling.
Mens andelen af såvel meget korte som meget lange konsultationer kun oplever beskedne udsving, ses en mere konsistent udvikling mod længere konsultationer i en antalsmæssigt set store midtergruppe, navnlig ved opfølgende behandling, hvor mange tilsyneladende øger konsultationstiden fra 10 til 15 minutter, men også ved kendt patient med nyt problem, hvor tendensen viser en forøgelse af konsultationstiden fra 20 til 30 minutter.
Øvrige, nævneværdige udsving
• Der er en bevægelse hen imod større klinikker. Antallet af klinikker med 3-5 behandlingsrum er faldet fra 49% til 41% siden 2018, mens der i samme periode har været en næsten tilsvarende vækst i antallet af klinikker med 6-10 behandlingsrum fra 15% til 22%.
• Desuden har perioden fra KiroFakta 2018 til KiroFakta 2020 set en stigning på 9% i antallet af klinikker med fuld udnyttelse af behandlingskapaciteten, fra 15% til 24%.
• Færre kiropraktorklinikker har billeddiagnostisk udstyr i 2020 end i 2018, idet 28% af klinikkerne ikke har udstyr i 2020 i modsætning til i 2018, hvor 17% ikke have billeddiagnostisk udstyr.
• Med hensyn til elektroniske services fortsætter fremgangen på andelen af klinikker med elektronisk tidsbestilling (36%, +17%), remindere via mail (33%, +8%) og information til patienterne via en digital informationstavle på klinikken (25%, +6%). De foregående undersøgelsers fald i andelen af klinikker, der benytter elektronisk nyhedsbrev til kontakt og information til deres patienter er yderligere forstærket i 2020 (18%, -16%). Remindere via sms ligger på niveau med 2018 (75%)
• Danske kiropraktorer bliver i stigende grad uddannet på SDU. I 2020 er næsten 2/3 (60%) uddannet på SDU en stigning på 5% siden 2018 og en fortsættelse af en udvikling, der har været konstant siden 2012
Undersøgelsen består af to spørgeskema sendt til medlemmer af DKF: et individuelt spørgeskema og et skema til klinikkerne, som skal besvares af ejeren/ejerne. Svarprocenten for de individuelle skemaer er i år på niveau med 2018, men en del lavere end perioden 2012-2016; for klinikkerne er der tale om et yderligere fald i 2020.
Svarprocent
I år har 65% af klinikkerne svaret, dvs. 160 ud af 248 klinikker.
Til sammenligning svarede 77% af klinikkerne, nemlig 193 ud af 250 klinikker, tilbage i 2012.
Svarprocenten på den individuelle spørgeundersøgelse er i år 60%, mens den i 2012 lå på hele 86%.