Forskning
Under 1% af midler til forskning går til ryg og nakke
Smerter i nakke og ryg udgør den største sygdomsbyrde - men kun 0.88% af midler til forskning går til disse smerter, dokumenterer Ugeskrift for Læger. Private fonde sætter retningen for forskningen som regel ud fra kommercielle interesser.
De private fonde sætter retningen for forskningen i sygdomme, som regel ud fra kommercielle interesser. Derfor er det ikke de sygdomme med størst sygdomsbyrde, som får flest midler.
Sådan lyder argumentet i artikel, som Ugeskrift for Læger udgav mandag.
Største sygdomsbyrde udgør ryg- og nakkesmerter, som rammer op mod en million danskere, men det felt er ikke med på Top-10 over sygdomme, som får størst andel af forskningsmidler. Ryg- og nakkesmerter får kun 0,88 procent af forskningsmidlerne, overhalet af 36 andre sygdomme.
Tallene fremgår nederst i den lange artikel, der handler om forskernes vilkår for at skaffe penge til deres forskning, og altså dokumenterer, at den uafhængige forskning er klemt.
De er fra en analyse gennemført for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Analysen viser, at forskningsmidlerne koncentreres på få hænder, og det går ud over diversiteten: Pengene går til forholdsvis få områder, og typisk dem, der i forvejen har offentlighedens opmærksomhed. Man kunne tro, at de offentlige midler ville flyde andre veje end de private og dermed rette op på den ubalance, men det er ikke tilfældet.
Forskerne har undersøgt fordelingen af midler på 134 sygdomskategorier på tværs af 15 fonde.
KIROPRAKTOREN har delt den på Twitter
Artiklen er den første i en serie om de forhindringer, der møder læger med forskerdrømme. Udover problemer med at finde finansiering er det mangel på tid, vanskelige vilkår og bureaukrati .
