videokonsf.png

Tilbuddet ’VideoKonsultation’, der tilbyder konsultationer mellem borgere og psykologer, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktiorer og tandplejere, lanceres nu som app. Videoløsningen blev oprindeligt udviklet til kun at fungere på computeren, men på grund af stor efterspørgsel kan der nu også hentes en app via App Store eller Google Play.

Med den nye VideoKonsultation-app gør Danske Regioner det således endnu mere nemt og fleksibelt for danskerne at få hjælp fra en behandler.

God nyhed til ejere af klinikker uden for overenskomsten
Som tillæg til nyheden om at VideoKiropraktor nu også er tilgængelig på IOS og Android app, har leverandøren af løsningen, Medconnect sænket prisen for ejere af klinikker uden for overenskomsten, således at prisen nu er 0 kr. i oprettelse og 99 kr. i månedlig abonnementsbetaling.

Prisen inkluderer:
• Ubegrænsede videosamtaler
• GDPR-godkendt
• NemID
• Egen Videoklinik i Sundhed.dk

Du kan tilmelde dig via dette link.

Efter din tilmelding, vil du modtage en mail med en bekræftelse på din tilmelding, samt en efterfølgende mail med et aktiveringslink til VideoKiropraktor.

Derefter er du klar til at afholde videosamtaler med dine klienter.

Du kan læse mere om løsningen og finde vejledninger og privatlivspolitik på sundhed.dk.

Skulle du have spørgsmål, eller tekniske problemer kan Sundhed.dk kontaktes på info@sundhed.dk.

Initiativ på baggrund af Covid-19-epidemien
I marts måned lancerede Danske Regioner tilbuddet ’VideoKonsultation’ på sundhed.dk, så borgere og klienter over hele landet nemt kan få kontakt til behandler via computeren.

Tilbuddet er blevet udviklet på ganske kort tid som en konsekvens af nedlukningen af Danmark i forbindelse med COVID19 og er en hjælp til borgere, der har brug for at få råd og vejledning fra deres behandler, uden at de skal være bange for at blive smittet med corona.

For borgere er ’VideoKonsultation’ tilgængelig på smartphone, tablet udover på computer via sundhed.dk, mens behandleren stadig vil udføre konsultationen foran en computer.

Læs mere om, hvordan VideoKonsultation med din behandler foregår

Hent app'en i Google Play

Hent app'en i App Store

Illustration: Danske Regioner