autorisation.jpg

Perioden 1975-1995 kan man kalde de store kiropraktorsejres årtier.

Først kom i 1978 den første overenskomst mellem Sygesikringen og Dansk Kiropraktor Forening, som indfører offentligt tilskud til kiropraktorbehandlinger uden lægehenvisning.

I 1987 stiftes Kiropraktorfonden af Dansk Kiropraktor Forening og Sygesikringen (i dag Danske Regioner) for at finansiere forskning, kvalitetsudvikling og efteruddannelse.

I 1990 etableres Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og så 30. maj 1991 beslutter Folketinget at autorisere kiropraktorerne med virkning fra 1. januar 1992. 

Sejrsrusen kulminerer med oprettelsen af kiropraktoruddannelsen klinisk biomekanik i 1994 på Syddansk Universitet.

Det var årtiers arbejde og vedholdenhed, der endelig gav pote den dag i maj for 30 år siden. Det skete efter en lang række udvalgsarbejder og betænkninger.

- Den 30. maj 1991 er en af de vigtigste datoer i Dansk Kiropraktor Forenings historie. Det var simpelthen den dag, vi gik fra at være alternative behandlere til at komme med i det gode selskab af professionelle sundhedspersoner integreret i det danske sundhedsvæsen, siger Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter:

- Så selvom autorisationen måske ikke er noget, vi tænker så meget over i dagligdagen, så er den ekstremt vigtig. Vi oplevede det tydeligt under Covid-19 epidemien, at netop vores autorisation har været afgørende for, at vi har kunne holde åbent og give patienterne den behandling, de har haft brug for, mens de alternative behandlere har måttet holde lukket i månedsvis, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Historien bag autorisationen
I sin bog Kiropraktikkens historie beskriver Per Jørgensen, at det var et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, SF og Fremskridtspartiet, som fremsatte forslaget om kiropraktorautorisation. VKR-regeringens sundhedsminister slog sig i tøjret, og det samme gjorde Lægeforeningen, men presset var denne gang for stort. Norge og Sverige havde netop fået statsautorisation til deres kiropraktorer.

Nordisk Råd bakkede op om universitetsuddannelse i Odense – og kunne man forestille sig en universitetsuddannelse uden autorisation til dem, der gennemførte den? Eller at de nordmænd og svenskere, der gennemførte, skulle have autorisation, men ikke danskerne? På sidelinjen stod den danske patientforening med ca. 50.000 medlemmer og heppede.

Forslaget blev derfor enstemmigt vedtaget af Folketinget. Jens Jacobsen var formand for DKF dengang. En central rolle spillede Erling Christensen, MF for Socialdemokratiet, ifølge Per Jørgensen.

Til trods for, at det dengang formentligt regnedes for en mindre betydningsfuld beslutning for de fleste folketingspolitikere, var det intet mindre end en skelsættende begivenhed for kiropraktorprofessionen i Danmark. Selvom der nok i manges øjne var tale om en kontroversiel beslutning, har tiden vist, at det var en klog beslutning.

Autorisationen var både en del af – og en katalysator for - en heftig udviklingsproces i de tidlige 90’erne. I dag 3 årtier senere har vi et stærkt forskningsmiljø omkring bevægeapparatet, samt

en unik, efterspurgt kandidatuddannelse til kiropraktor af høj international kvalitet.

Fakta:

Loven blev vedtaget den 30. maj 1991.

En autorisation er bevis for sundhedsfaglig uddannelse, som giver både ansvar, visse rettigheder og pligter i udførelsen af faglig virksomhed.

Autorisationslovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter. Med autorisationen følger også en titelbeskyttelse.

En gennemført dansk kandidatuddannelse i Klinisk Biomekanik giver ret til autorisation som kiropraktor. Efter gennemført turnustjeneste  kan man modtage tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Personer med en udenlandsk kiropraktoruddannelse skal søge om dansk autorisation og ret til selvstændigt virke som kiropraktor for at kunne arbejde i Danmark.