Velkommen håndtryk aftale.jpg

Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse har onsdag den 17. marts 2021 tiltrådt det samlede forhandlingsresultat på det statslige, det kommunale og det regionale forhandlingsområde (kan læses her sammen med yderligere materiale: OK21 - Akademikerne). 

Det betyder at bestyrelsen sender det samlede offentlige resultat til urafstemning med anbefaling om vedtagelse. Afstemningen sættes i gang om kort tid og skal være gennemført inden den 21. april.

Mandag den 22. marts kl. 19.00 afholder DKF et digitalt medlemsmøde for alle medlemmer inden for det offentlige område for at orientere nærmere om resultatet.

Bestyrelsesansvarlig Pernille Popp, TR Nickie Signe Glissmann Nim og Direktør Jakob Bjerre vil deltage i panelet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og debattere undervejs.

PRAKTISK: Hvis du ønsker at deltage skal du senest fredag den 19. marts kl 12 sende en mail til Susanne Løndal Nielsen (SLN@danskkiropraktorforening.dk) og så vil du i løbet af mandagen modtage en mødeindkaldelse til mødet. Det er vigtigt at din afsendermail er den, du ønsker at modtage mødeindkaldelsen på! Mødet afvikles via TEAMS, der kan tilgås både via app og browser, både på pc, mac og mobile enheder.