Claus Dam.png

"Dansk Selskab for Kiropraktik har de seneste år været gennem en proces, hvor vi har arbejdet med at tydeliggøre vores rolle som fagligt selskab. Arbejdet har primært foregået internt i bestyrelsen og i fokusgrupperne," siger den nye formand for Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK), Claus Dam Nielsen, der til daglig praktiserer i Roskilde i klinikken Kiropraktorhuset Roar, som han er medejer af.

Han uddyber: 

”Det vil som ny formand være mit fokus, at selskabet skal være mere udadrettet i den næste periode, så de danske kiropraktorer får øjnene op for selskabets arbejde."

Claus Dam Nielsen, er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2003. i 2014 erhvervede han sig en Master i organisationspsykologi fra RUC. Siden 2009/211 har han været censor og censorformand ved Syddansk Universitet.

Selskabet holdt generalforsamling - online - 4. maj. 

Martin Juulager og Kristina Boe Dissing er trådt ud af bestyrelsen, Claus Dam Nielsen og Cecilie Deleurang Testern blev genvalgt, og Signe Fuglkær og Melker Johansson blev valgt ind som nye medlemmer.

Trine Palludan og Tine Aagaard var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen. Intern revisor Dorte Jørgensen blev genvalgt. Det samme gjorde Rikke Krüger Jensen.

Bestyrelsen har for nylig konstitueret sig og fordelt poster således:


Formand: Claus Dam Nielsen
Kasserer: Tine Aagaard
Som bestyrelsesansvarlig for de enkelte fokusgrupper:
Idræt: Melker Johansson
Evidensbaseret praksis: Signe Fuglkær
Geriatri: Rikke Krüger Jensen
Pædiatri: Trine Palludan
Socialkiropraktik: Cecilie Deleurang Testern

 

Læs mere om selskabet på dskkb.dk