Årsmøde
Fantastisk første dag på årsmødet
Brostrøm gentog, at sundhedsvæsenet har brug for kiropraktorerne, og Rathcke slog fast, at hun vil samarbejde. Det var bare to højdepunkter fra åbningsdagen, som 400 deltagere var med i.
"Brugerbetalingen øger ulighed i sundheden," sagde formand for Lægeforeningen, Camila Rathcke, der var inviteret til at åbne Fagligt Årsmøde. HUn efterlyste flere og bedre indsatser mod ulighed og nævne, at de bl.a. skal fokusere på mere tid til sårbare patienter, og altså andre brugerbetalingsstrukturer.
Hun inviterede også kiropraktorerne til mere samarbejde.
"Vi som læger har rigtigt stor respekt for jeres ekspertise, ikke mindst reumatologerne." sagde hun blandt andet, og sluttede:
"Jeg håber, at vi i fremtiden ser et endnu tættere samarbejde både vores foreninger, men også vores medlemmer. Det vil gavne patienterne."
Efter Lægeforeningsformanden sendte generalsekretær fra verdensforbundet, Richard Brown, en videohilsen, hvor han bl.a. forklarede, hvordan han ser Danmark som et kiropraktisk lederland.
Formand, Vasileios Gkolfinopoulos, European Chiropractors’ Union, talte om de tre A'er i visionen for kiropraktik, som skal være: Affordable, accessable and apropiate.
Fra scenen kunne Claus Dam Nielsen, formand for Dansk Selskab for Kiropraktik, lancere spritnyt materiale om håndtering af sygefravær - et arbejde som selskabets nye fokusgruppe for socialkiropraktik havde knoklet for at få klar til mødet.
Sidste taler i åbningssessionen var Annette Roed, som er formand for dels Kiropraktorernes Videnscenter, dels Kiropraktorfonden. Hun ønskede kiropraktorerne et par gode dage og talte om de flotte successer, videnscenteret har opnået i perioden siden sidst.
Efter kort pause begyndt plenumseancen ved navn Take that Seat - som i bund og grund handler om, hvordan og hvor kiropraktorerne kan komme til at spille (sig selv) mere på banen.
Journalist Lars Igum Rasmussen fra Sundhedsmonitor kridtede scenen op til først sundhedsvæsenets rockstjerne Søren Brostrøm, og siden politiker Bo Libergren (V), forsker Lise Hestbæk og forsker Greg Kawchuk.
Søren Brostrøm gentog blandt andet sin appel fra 2018, hvor han holdt oplæg:
"Vi har brug for jer. Jeres område er ikke blevet mindre vigtig, og jeres fag står stærkt i dag."
Se og læs med på profilen @fagligkongres på Instagram især i stories og så på #kirokongres