Kontakt registrer skriv arbejd.jpg

Efter en uge med gang i urafstemningen er det tid til at se tilbage på den sidste uges tid, hvor der har været godt gang i debatten ude i kiropraktorpraksis.

Vi hører, at mange tænker, at kommunikation på tværs lyder som en kæmpe opgave. Det mener vi ikke, det er. og vil derfor benytte lejligheden til lige at præcisere svar på de oftest stillede spørgsmål her, hvor I alle kan læse det. Jeg kan godt forstå nervøsiteten, for det er en forandring, men den er altså ikke så stor, som nogle gerne vil gøre den til.

Herunder svarer jeg på nogle af de oftest stillede spørgsmål:

  1. Epikriser er ikke spam. Meningen med en epikrise-light er, at informationen om diagnose og behandling skal fremsendes i et aftalt format (”Medcom”) som skal tilføjes patientens journal, således at lægen, næste gang patienten er i konsultation, kan orientere sig i patientens sygehistorie. Det er altså ikke meningen, at lægen skal gennemlæse alle de indkomne epikriser, efterhånden som de modtages.
  2. Epikriser skal være korte. En epikrise-light skal formidle den relevante information præcist, således at modtageren hurtigt og nemt kan få et overblik. Dvs. at en epikrise blot skal indeholde f.eks. diagnose, antal behandlinger og resultat. Alt andet end det er fyld og vil blot forstyrre modtageren. Det er også derfor, at vi kalder den en epikrise-light. 
  3. Lægen skal ikke besvare en epikrise. Det er ikke meningen, at lægen skal besvare en fremsendt epikrise-light. Ønsker du svar fra lægen, skal du ikke sende en epikrise, men en korrespondance.
  4. Lægerne vil gerne modtage epikriser. Lægerne modtager i forvejen epikriser fra alle afsluttede patienter i sygehusvæsenet og fra speciallægerne. Det fungerer problemløst. Men lægerne ønsker ikke at modtage lange selvrosende forklaringer på vellykkede behandlinger. Det skal være kort og præcist, og i det rigtige format, så det lander rigtigt i lægernes journalsystem. 
  5. Vi taler med PLO. Vi er løbende i dialog med PLO, og budskabet fra dem er klart: PLO er og vil være tovholderne i sundhedsvæsenet. PLO har desuden tilkendegivet, at de gerne vil inddrages, når der skal arbejdes mere konkret på afklaringen af, hvad der skal stå i en epikrise-light.
  6. I får hjælp fra Kvalitetsenheden. En af den kommende kvalitetsenhed (KVIK) på Kiropraktorernes Videnscenters (tidl. NIKKB) første opgaver er netop at lave en standard for light-epikriserne både teknisk og indholdsmæssigt, samt bidrage med læringsmateriale/implementering.  
  7. Epikriser er for patienternes skyld. Baggrunden for epikriserne er, at RLTN ønsker at styrke kommunikationen mellem faglighederne i sundhedsvæsnet. For patienternes skyld. De vil ikke have, at patienter falder ned i sprækkerne, når de bevæger sig mellem de forskellige faggrupper. Selvfølgelig respekteres om patienten samtykker til videregivelse af oplysninger. 
  8. Epikriser er et kardinalpunkt for RLTN. Det har de sagt i mange år, og det er også adresseret mere mildt i tidligere overenskomster. Desværre har vi som faggruppe ikke leveret overbevisende. Det er blevet påtalt. Og presset fra RLTN er blevet øget – vi kunne ikke opnå tillid til, at det blot blev en hensigtserklæring. Men vi lykkedes med at begrænse det til et omfang på ca. 100.000 ’ukomplicerede’ epikriser ud af 380.000 patienter, udover dem vi forvejen skulle levere. Altså det, der svarer til antallet af 1015 ydelser/nye patienter. Det er stadigt en relativt fri aftale, med luft til fortolkning.
  9. Epikriser er en mulighed for at bevise vores værd. Epikriser på den ukomplicerede patient er en investering i det nære sundhedsvæsen, som vi tror på, skaber større og bedre kendskab til kiropraktorernes kompetencer på bevægeapparatsområdet, og dermed endnu flere patienter i klinikkerne. 
  10. Link til eksempler fra medlemsmødet. På medlemsmødet 19. januar gav jeg et par eksempler på nogle forskellige epikrise-light. Se dem på side 13 i oplægget her 

 

Hvad sker der hvis afstemningen ender med et nej?
Ender afstemningen med et nej, har vi en ny og ukendt situation. Et nej er et nej til hele overenskomsten, og vi ved ikke, om RLTN i givet fald ønsker at genforhandle, eller hvad deres reaktion vil blive. Status quo er ikke givet, ligesom resultatet af en evt. genforhandling heller ikke er givet.

Det eneste eksempel vi har på en reaktion, finder vi hos tandlægerne. Da forhandlingerne brød sammen i begyndelsen af 2018, opsagde regionen prompte overenskomsten, og kort efter vedtog et enigt Folketing en særlov. Siden har Tandlægeforeningen ikke haft mulighed for at forhandle vilkår. Om det bliver konsekvensen, er selvfølgelig heller ikke givet.

Uanset hvad der sker, er det urealistisk at tro, at RLTN vil gå ind til en genforhandling med flere midler på lommen eller for den sags skyld færre krav. Sagt på en anden måde: Overvejer du at stemme nej i forventningen om, at RLTN vil trække i land på dette deres primære krav, risikerer du at blive skuffet. 

Venlig hilsen Lone

Læs mere om overenskomsten på vores OK21-side