Covid-19
Genåbning ændrer ikke noget i kiropraktorpraksis
Sundhedsminister Magnus Heunicke pointerer, at sundhedsvæsenet fortsat holder åbent. Husk værnemidler
Regeringen og støttepartierne offentliggjorde i går, onsdag den 24. februar, en genåbningsplan der træder i kraft mandag den 1. marts. Planen har ikke indflydelse på de eksisterende retningslinjer og hygiejnekrav i sundhedsvæsenet, der fortsat gælder.
De aktuelle retningslinjer kan du læse mere om her
DKF opfordrer desuden til grundig gennemlæsning af de retningslinjer om brug af værnemidler, som første gang blev udsendt den 28. september, og som blev gjort obligatoriske den 29. oktober 2020.
Den seneste udgave (opdateret den 23. december) kan du læse her
Blandt andet kan man læse detaljer om hvilke mundbind sundhedspersonale bør benytte:
Masker, herunder mundbind, af type II og IIR er foretrukket ansigtsværnemiddel til at forebygge risikoen for smitte fra præsymptomatiske og asymptomatiske smittebærere til personale i sundhedsvæsenet.
I særlige situationer, hvor maske og mundbind ikke er egnet, kan et heldækkende ansigtsvisir anvendes som alternativ, i særlige situationer, hvor det er væsentligt at vise ansigt i kommunikationen, fx når der skal kommunikeres med et barn, en person med demens, eller der er behov for mundaflæsning, samt i andre særlige situationer, hvor maske ikke er egnet, fx ved borgere eller patienter der får væsentlige gener, fx angstlignende eller voldelig adfærd, ved synet af personalets masker, samt af personer, der ikke kan anvende maske/mundbind, fx grundet allergi eller andet.
Der findes på markedet nu også halve visirer, der kun dækker mund og næse. Det anbefales ikke at disse halve visirer anvendes i sundheds-, ældre og socialsektor. Særligt blandt personale anbefales ikke halve visirer, da de ikke er godkendt som personlige værnemidler.