DSK
Hvordan gik selskabets online Fagdag?
Dansk Selskab for Kiropraktik startede i 2019 en tradition med en fagdag for sine medlemmer, men grundet COVID-19 måtte den i år holdes online. Læs Cecilie Deleurang Testern fortælle om dagen, som bestod af 3 uafhængige sessioner.

Vi besluttede allerede i slut-oktober, at vi hellere måtte være klar til at gå fra (som sidst) at samle over 100 DSK-medlemmer til at finde på et online alternativ, hvis ikke vi ville ende med endnu et aflyst arrangement.
Resultatet blev derfor tre uafhængige livewebinarer fra tre af selskabets fokusgrupper. Vi var selvsagt ærgerlige over ikke at kunne samle vores medlemmer og spændt på, om en online fagdag ville være et brugbart alternativ.
Vores bekymring blev dog hurtigt gjort til skamme, først ved en afstemning, der klart pegede i retning af, at vores medlemmer var med på ideen, og så på selve dagen, hvor antallet af deltagere flot oversteg vores forhåbninger, endda i en tid hvor metaltrætheden over online møder for længst er indtruffet.
Dagen startede kl 9.00 med oplægget "Min chef spørger om, hvornår jeg kan komme på arbejde igen?” fra selskabets nyeste fokusgruppe Socialkiropraktik, her kom deltagerantallet op over 70.
Kristine Fink præsenterede den nye fokusgruppe og fortalte om det indledende arbejde med at sætte mål og skabe de første værktøjer samt artikelserien i KIROPRAKTOREN.
Herefter fortsatte Jakob Van Dijk med højt humør og sit evige engagement med at sætte perspektivet. Han fortalte bl.a., om en ny rapport fra Gigtforeningen om ulighed i sundhed, der konkluderer, at tilknytning til arbejdsmarkedet er den vigtigste forklaring på ulighed i brug af sundhedsydelser. Alle vinder derfor, når vi som kiropraktorer gør en indsats for at forebygge sygefravær for de borgere, der har problemer med bevægeapparatet.
“Det er win, win, win og win” sagde han.
Er man i dagpengesystemet i >12 uger, er der påvist 50% risiko for, at man ikke fastholder det arbejde, man er sygemeldt fra. Efter 22 uger overgår man til en ydelse der svarer til kontanthjælp, her bliver det endnu mere vanskeligt, uddybede Anne Møller, praktiserende læge og pilespids inden for arbejdet omkring social ulighed i sundhed.
Anne Møller talte om muligheden for henvisning til arbejdsmedicinsk afdeling, at tale med patienten om at bruge fagforeningen i forbindelse med tilbagevenden til arbejde samt vigtigheden i at afdramatisere rygsmerter og tale med patienten om konkrete muligheder for delvist at genoptage arbejdsopgaver, ”hvad kan du starte med”.
Hvis kiropraktoren/lægen selv har en grad af fear avoidance, vil de hyppigere anbefale ”de forkerte ting” til patienten, som smertestillende og sengeleje/hvile i stedet for aktivitet og øvelser for at øge funktion. Anne Møller ønsker god kommunikation mellem de praktiserende læger og kiropraktorer for at hjælpe arbejdstruede patienter bedst muligt. Når patienterne går hos os eller andre behandlere, er det nogle gange først efter flere ugers sygemelding, at den praktiserende læge finder ud af omfanget af problemet, og så kan vinduet til at rådgive patienten være svundet ind. Det er derfor så vigtigt, at vi får kommunikeret til patientens læge, hvis vi er bekymret for, at patienten er truet på sin arbejdsevne, sagde hun.
Herefter kom Mette Jensen Stochkendahl på banen. Hun præsenterede et udpluk af gruppens arbejde med værktøjer til, hvordan man så som kiropraktor kan løfte den del af ansvaret. Et stort og til tider uoverskueligt ansvar, som mange kiropraktorer har nævnt, at de har svært ved at tage fat i.
Netop derfor har gruppen arbejdet med konkrete værktøjer til netop dette. De vil alle sammen blive udgivet og præsenteret, når de er færdige. Mette løftede dog sløret for et interaktivt flowchart, hvor man kan finde hjælp til ordforklaring, fx hvad er en mulighedserklæring og hvornår sker hvad for den sygemeldte patient. Det skal I glæde jer til.
Christina Nielsen, der også sidder i DKF's bestyrelse med ansvar for socialkiropraktik, talte om kommunikation og ansvar, og bakkede op om behovet for god kommunikation mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger.
Hun sagde, at mange har forsøgt at implementere løsninger for at undgå ulighed i sundhed tidligere, men de udfordringer kan ikke løses alene via politiske beslutninger, ej heller hos den enkelte part i sundhedsvæsenet, vi skal derimod alle bidrage.
Tværfaglige indsatser har nemlig vist sig at virke, og da kiropraktorer jo ofte ser patienten tidligt i forløbene, kan vores rolle til tider være afgørende for det videre forløb. Så hvis vi bliver skarpe på at tage arbejdet på os, så kan vi gøre en kæmpe forskel. Dette kræver dog, at vi tager det ansvar og ikke kun holder os til de lavt hængende frugter.
Til slut kom Maria Ehs på med en opfordring til at kontakte hende, hvis man var blevet inspireret af gruppen og ønskede at bidrage eller komme med ideer til det videre arbejde. Hun kan kontaktes på Maria@kiro-assens.dk.
Da klokken blev 11.00 rullede fokusgruppen for pædiatris professionelle set up over skærmen præsenteret af Anna Stolpe. Overskriften var "Klinisk vejledning for spædbørn i kiropraktorpraksis", selskabet nyeste udgivelse, dette for omkring 85 deltagere.
Hovedforfatteren Lise Hestbæk indledte med at beskrive det store og langstrakte arbejde, der lå forud for vejledningens tilblivelse, samt den udvikling i antallet af spædbørn vi i dag ser i kiropraktorklinikkerne.
Herefter fulgte en fyldestgørende gennemgang af vejledningens indhold fra anamnese, objektiv undersøgelse samt behandling, hvor hver af de engagerede oplægsholdere tilføjede relevante tip fra deres egen store erfaring med se spædbørn i klinikken.
Kari Skovmand viste en video med eksempler på, hvordan man kan spørge ind til fødslen: “Var det naturligt?”, “Var der brug for hjælp undervejs?”, “Kom der styr på amningen med det samme?” Herudover fortalte hun om de forskellige typer af modermælkserstatning og anbefalede, at man råder forældre til at tale med sundhedsplejersken om de mange alternativer, hvis man mistænker, at gråden måske skyldes dette. Et andet tip lød, at der i mælkeerstatning ofte er tilsat D-vitamin, og at man derfor ikke skal give yderligere tilskud af dette, hvis børnene får den anbefalede mængde gennem maden.
Annette Jørgensen, der gennemgik afsnittet om den objektive undersøgelse, kom også med nogle gode tips: “Jeg starter altid nedefra og har varme og rolige hænder”.
Derudover foreslog hun at kigge efter devierede mundvige ved mistanke om kæbeproblemer fx i forbindelse med ammeproblemer.
Betina Miltersen fortalte om de mulige og heldigvis få komplikationer, der er set i forbindelse med kiropraktisk behandling af spædbørn. Primært har det handlet om tilfælde, hvor anden udredning eller behandling har været forsinket. I flere høringssvar til vejledningen blev det da også positivt bemærket, at der lægges vægt på hurtig videre udredning, fx retur til egen læge ved manglende effekt, efter kort tid.
Et tip fra Betina var “altid at teste for hoftedysplasi”, også selvom dette har været gjort tidligere. Hun fortalte, at kliklyden og en positiv heel buttock-test vejer tungere end asymmetri i lår og ballefurer.
Under generelle spørgsmål kom det frem, at diagnosekodning til spædbørn ligger højt på listen hos Kiropraktorernes Videncenter.
I break out rooms i løbet af oplægget kom der også spændende info frem. Det blev nævnt, at deltagelsen fagdagen var blevet prioriteret netop fordi, setuppet var online, at ammeproblemer fyldte væsentlig mere som primær klage fra forældre end tidligere - hvilket stemmer overens med Lises tal. Samt at indholdet i vejledningen passede godt på kiropraktorens daglige arbejde, og at det havde været en rar bekræftelse.
Enkelte havde håbet på mere ny viden i oplægget, men til dette var der gode nyheder på vej. Både med det kommende webinar om NKR om stramt tungebånd og om kolikforskningsprojektet, der kan læses mere om hos Videncenteret, der holder kursus om det 6. maj.
Klokken 13.15 indledte Tine Aagaard og Julie Laiback oplægget fra Idrætskiropraktisk fokusgruppe med at præsentere Peter Kock Hansen, idrætskonsulent hos Parasport Danmark, og Adam Blicher, sports- og præstationspsykologisk konsulent, for omkring 50 deltagere. Fokus var på, hvor kiropraktorer kan være en medspiller og på den generelle strukturering af Parasport Danmark.
Peter fortalte, at man i parasporten har fokus på, hvilken funktion en borger har, frem for køn, vægt og hvilken sportsgren man dyrker. Man eksisterer for at give et tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark, dvs. fysiske, syns- og hørenedsættelser samt udviklingshandicap herunder fx børn med ADHD.
Personer med funktionsnedsættelser oplever, at de er begrænsede. Men med få indsatser kan vi rykke på dette mindset - Fra det umulige til det mulige. Vi kan rykke folk - se muligheder frem for begrænsninger. Ikke en aktivitet, men en identitet, sagde Peter Kock Hansen.
Der findes 480 klubber med muligheder for parasport. 90% af dem er almindelige idrætsforeninger, der inkluderer atleter med funktionsnedsættelser. Man taler derfor om 2 fællesskaber, et med de andre parasportatleter på tværs af sportsgrene samt et fællesskab i den enkelte klub for alle medlemmer inden for samme sportsgren.
Så hvad er kiropraktorernes rolle her? Vores kontakt med patienterne vil tit give et tillidsforhold, hvor vi vil kunne rykke folk. “Se muligheder frem for begrænsninger”, “ ikke en aktivitet, men en identitet”. “Man er ikke en med funktionsnedsættelse der spiller bordtennis, men en bordtennisspiller som alle andre bordtennisspillere.” Fortæller Peter.
Rundt omkring i Danmark findes 10 parasport konsulenter, de har lokalt kendskab til muligheder og er klar til at hjælpe en patient/ borger, der måske havde givet op på at dyrke idræt pga. en funktionsnedsættelse. Borgerne skal blot taste sine oplysninger ind på Parasport Danmarks hjemmeside, så vil han/hun blive kontaktet: https://parasport.dk/klubber/vaerktoejer/ny-i-parasporten/ny-udoever/
Men det kræver jo, at nogen fortæller, at denne mulighed eksisterer, og her kommer vi kiropraktorer ind i billedet.
Adam Blichers del af oplægget handlede om, hvordan man arbejder med motivation med idrætsudøvere, nærmere betegnet kørestolsrugbyspillerne, som han siden august 2020 har arbejdet med på det psykologiske plan, og hvordan man gør det i en corona-præget-tid.
Han fortalte om en model, som også blev prøvet af på deltagerne på fagdagen, og det gav livlig aktivitet i chatten. Modellen handler om de 3 valg: Hvad er din historie? Er den en med eller modspiller? Hvad er fokus? Den linse vi ser verden/hverdagen igennem. Handling Bliver vi passive, eller finder vi en måde, hvor vi kan handle i den virkelighed, vi lever i? Det fik en livlig debat i gang om forsiden og bagsiden af coronatiden.
Adams anden vigtige pointe var, at motivation er en følelse, og derfor en flygtig størrelse. Den er ikke til at regne med, når virkeligheden rammer den sirligt planlagte rejse.
Dedikation er derimod vigtigere, det er den beslutning, der får os til at rejse os igen efter et fald - og måske også den, der fik så mange mange dedikerede kiropraktorer til at deltage foran og bagved kameraerne på en online fagdag på en solrig lørdag i marts.
Vi i Dansk Selskab for Kiropraktik vil i hvert gerne takke jer for dette.
/Cecilie Deleurang Testern, Dansk Selskab for Kiropraktik