OK21
Kæmpe fremmøde til virtuelt roadshow
Der var kamp om båndbredden da ikke mindre end 225 medlemmer af DKF loggede på livestreamet til DKFs andet og sidste informationsmøde om OK21.

Med 225 deltagere den 19. januar og 130 deltagere den 13. januar har ialt mere end 350 medlemmer af DKF set og hørt DKF’s formand og direktør give en grundig indføring i den nye overenskomst. Ud af 650 erhvervsaktive kiropraktorer er er det en stor andel.
Og på mængde af spørgsmål og kommentarer – mere end 80 tirsdag – stod det klart, at der var masser af spørgelyst ude bag skærmen. Også ros til formatet var der masser af – for eksempel var det muligt at lave mad og se informationsmødet samtidig, som et medlem berettede.
Fremtidsflagskibet i aftalen, som de omfattede medlemmer nu skal stemme om, er etablering af en ny kvalitetsmodel baseret på datadrevet kvalitet og peer-to-peer/klyngearbejde ude i klinikkerne altsammen forankret i en kvalitetsenhed, der etableres på Kiropraktorernes Videnscenter.
Læs mere om den nye overenskomst her
Læs om bestyrelsens anbefaling om et ja
Se eller gense det andet informationsmøde her (og for entusiaster: se det første møde)