Manuel behandling anbefales ved hjernerystelse

Hjernerystelse er et såkaldt lav-evidens område og det har resulteret i at behandlingstilbuddene til personer med hjernerystelse er afhængig af, hvor i landet man bor og hvilke fagpersoner man møder. Den nye kliniske retningslinje (NKR) samler den tilgængelige viden og lister de anbefalede behandlings-former.

De fleste personer med hjernerystelse kommer sig spontant. Men en betydelig mindre del oplever længerevarende fysiske, kognitive, og følelsesmæssige symptomer, som har en væsentlig negativ indvirkning på deres hverdag. Der eksisterer samtidig stor tvivl om, hvordan man skal behandle disse personer, og hvilke indsatser der virker.

- Udgivelsen af den Nationale Kliniske Retningslinje om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse er første skridt til at løfte hele videns- og behandlingsniveauet om hjernerystelse og til at ensarte indsatserne på et nationalt plan. Med den Nationale Kliniske Retningslinje får de fagprofessionelle nogle konkrete anbefalinger, de kan støtte sig til, når de rådgiver og behandler personer med hjernerystelse, forklarer Hana Malá Rytter, der er ph.d., lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse. 

Manuel behandling får en svag anbefaling

Der findes ikke en ”one-size-fits all” behandling af hjernerystelse. Men der er en række behandlinger der sammen med andre behandlingsformer ser ud til at kunne hjælpe patienterne. De får en svag anbefaling i retningslinjen. Det anbefales således at patienten med længerevarende symptomer efter hjernerystelse tilbydes manuel behandling af nakke og ryg i tillæg til anden behandling, det kan for eksempel være hos en kiropraktor.

- Det glæder mig, at arbejdsgruppen besluttede at inkludere manuel behandling i retningslinjen. Mange med længerevarende symptomer efter hjernerystelse opsøger nemlig manuel behandling, specielt hvis symptomerne inkluderer smerter i nakken med eller uden hovedpine. Evidensen for effekt er meget svag på denne patientgruppe, men de få undersøgelser, der foreligger, tyder på en positiv effekt. Mit håb er, at vi kan bruge disse retningslinjer som afsæt for forskning, der kan hjælpe os til at rådgive patienterne bedre om, hvem der kan have glæde af manuel behandling, hvilke af de mange symptomer det hjælper på, hvornår i forløbet behandlingen skal gives og i kombination med hvilke andre tiltag, fortæller Jan Hartvigsen, professor på SDU, der har siddet med i arbejdsgruppen.

7 anbefalinger i den nye Nationale Kliniske Retningslinje
Den Nationale Kliniske Retningslinje om non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse indeholder systematisk udarbejdede anbefalinger inden for 7 udvalgte velafgrænsede kliniske problemstillinger i forbindelse med hjernerystelse. Disse er valgt ud fra hvilke gængse behandlinger anvendes i klinisk praksis.

Anbefalingerne i den nye NKR er givet på baggrund af, hvad forskningen viser på området i forhold til gavnlige eller skadelige virkninger ved behandlingerne, patienternes præferencer, og kliniske erfaringer området. Dermed understøtter anbefalingerne i den Nationale Kliniske Retningslinje de beslutninger, der bliver taget i klinisk praksis. 

”Den viden, der er på hjernerystelsesområdet, peger i retning af, at behandling, genoptræning og rehabilitering af længerevarende symptomer efter hjernerystelse har en effekt. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Og selvom anbefalingerne i denne NKR kan fungere som støtte til klinisk praksis, så skal de fagprofessionelle stadig overveje, hvilken behandling der skal gives til den enkelte patient. Ingen patienter er ens, og derfor skal behandlingen vurderes og gives individuelt fra person til person. Samtidig skal den fagprofessionelle overveje, hvornår en behandling ikke er relevant”, fortæller ph.d. og akademisk medarbejder i Dansk Center for Hjernerystelse, Heidi Graff, der er fagkonsulent på den Nationale Kliniske Retningslinje. 

Se hele retningslinjen her