GF
Michael Christensen overtager formandsposten
På generalforsamlingen har medlemmerne valgt Michael Christensen som ny formand for de danske kiropraktorer. Han står i spidsen for ny bestyrelse med et nyt ansigt. Næstformand findes i december.
Michael Christensen overtager stafetten fra Lone Kousgaard Jørgensen, der efter 8 år på posten ikke kan genopstille. Michael Christensen blev valgt uden modkandidater.
Michael Christensen udtaler i forbindelse med valget:
” Dansk Kiropraktor Forening skal være en større faktor i dansk sundhedspolitik. Vi skal turde mere, ville mere og gøre mere! Vi skal være mere offensive politisk og i medierne og vi skal ikke være bange for at få kritik eller blive skudt i skoene, at vi ikke er gode nok.”
Michael Christensen er 41 år og har været medlem Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse siden 2013, heraf de sidste 6 år som næstformand.
Michael Christensen driver klinik i Silkeborg. Privat er Michael gift med Lisbet Due Christensen, der også er kiropraktor. Sammen har de 2 børn på hhv. 8 og 10 år.
DKF fik også ny bestyrelse. Henrik Frederiksen, der afgik som formand for KKF Midtjylland i oktober, er indtrådt. Den ny bestyrelse har holdt sit første møde 13. november, kort efter generalforsamlingen, men har udskudt konstitueringen til 15. december, hvor den mødes i DKF's lokaler til mødet.
Læs om Kiropraktorprisen, der blev uddelt
Foto taget af Anders Bach.