_H4A1325.JPG

Henrik Frederiksen, der har været formand for KKF Midtjylland i omkring 10 år, trådte af til kredsens generalforsamling i oktober. Han stillede op og blev valgt ind i DKF’s bestyrelse.

Den tomme plads i kredsbestyrelsen blev Steffen Hviid valgt ind på, og under Fagligt Årsmøde mødtes den nye bestyrelse og konstituerede sig med ham som formand.

DKF har stillet ham et par spørgsmål om hans forventninger - og find ud af om han er familiært relateret til kiropraktorslægten Hviid?

Er du eller har du været politisk aktiv i andre sammenhænge?
Jeg har ikke tidligere været politisk aktiv, men har tidligere og er aktuelt aktiv i bestyrelsesarbejde i volleyball-sammenhæng.

Hvad forventer du af arbejdet som formand?
Jeg forventer, at formandskabet byder på en masse spændende inputs i den kommende tid; Udvikling af nyt politisk målprogram, konsolidering af overenskomst og implementering af evidens i hverdagssammenhænge. Derudover glæder jeg mig til at have en finger på pulsen.

Hvad ser du som nogle af de vigtigste opgaver som kredsformand?
Jeg forestiller mig, at arbejdet handler om at skabe et rum, hvor de lokale samarbejder har plads til at blive taget op og forfinet, hvor folk kan netværke og samarbejde, og være det lokale anker for de gode initiativer.

Den nye bestyrelse i Midt er fyldt med ”nye navne” - kan du fortælle lidt om holdet?
Emil Kirkfeldt, Linne Haarup og jeg kender hinanden i større eller mindre grad fra studiet, da vi alle blev uddannet i 2017-2018. Linne og Anne Solsø har været en del af den afgående bestyrelse, så vi er 2 nye ansigter i kredsen.

Hviid er jo noget af et kendt kiropraktornavn pga. Aase, Henning og Carsten Hviid. Er du i familie med dem? Så vidt vides er vi ikke relaterede 🙂

Noget du har lyst til at melde ud?
Jeg glæder mig til at få sat ansigt på en masse dygtige kiropraktorer i Region Midt og lære dem at kende. Jeg håber, kredsforeningen kan bruges aktivt til at få delt de gode oplevelser, vaner og muligheder lokalt, og at det kan bidrage til større sammenhæng i regionen. 

> Få overblik over besætningerne i de fem kredses bestyrelser og samarbejdsudvalgsrepræsentanterne de næste par år her

 

Foto: Anders Bach