woman-2696408.jpg

Specifikt indeholder retningslinjen svag anbefaling af at overveje ledmobiliserende teknikker i tillæg eller som alternativ til vanlig behandling til patienter med migræne eller spændingshovedpine. Det samme gælder for superviseret fysisk aktivitet for begge typer hovedpine, mens der er svag anbefaling af patientuddannelse i form af kurser og foredrag i forbindelse medmigræne og god praksis for patientuddannelse i forbindelse med spændingshovedpine.

Henrik Wulff Christensen, direktør og forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter har deltaget i arbejdsgruppen bag retningslinjen. Han siger om retningslinjen:

- Som praktiserende kiropraktor anvender jeg ofte manuel behandling hos hovedpinepatienten. I denne NKR er det blevet afdækket at manuel behandling kan anvendes som alternativ eller supplement til den medicinske behandling af migræne og spændingshovedpine. Men jeg må også konstatere at den videnskabelige evidens fremstår svag for manuel behandling såvel som for de øvrige modaliteter som akupunktur, superviseret fysisk aktivitet, psykologisk behandling og patientuddannelse som er blevet evalueret i retningslinjen. Vi må som forskningsbaseret profession bidrage til at evidensen for de modaliteter som vi tilbyder, er stærk. Dette forskningsfelt kan kiropraktorer bidrage til at sætte fokus på.

At evidensen for anbefalingerne i retningslinjen er svag til meget svag betyder ikke, at det er dårlige anbefalinger, men kan afspejle metodiske begrænsninger eller begrænset forskning indenfor området. Den Nationale Kliniske Retningslinje er et skridt i retning af øget evidens omkring ikke-medicinsk migræne og spændingshovedpine.

Det skriver Kiropraktorernes Videnscenter i nyhed som også fortæller om retningslinjen for ikke-medicinsk behandling af hjernerystelse. 

Læs den Nationale Kliniske Retningslinje om migræne og spændingshovedpine her: https://videnscenterforhovedpine.dk/nkr/