Løn
Kiropraktorer stadig blandt landets højest lønnede
Kiropraktorer tjener i gennemsnit 725.000 kr. om året – men mange nyuddannede er med til at holde gennemsnittet nede.
Hvert år gennemfører den borgerlige tænketank CEPOS en undersøgelse af gennemsnitslønnen i relation til uddannelse. Den højeste løn tjener forsikringsmatematikere, også kendt som aktuarer (cand.act.). De tjener i gennemsnit 1.26 mio. kr. om året.
Kiropraktorer har en gennemsnitsløn på 734.000 kr. om året og ligger nr. 25 på listen. Det er en tilbagegang i ift. 2021. Gennemsnitslønnen i 2022 bygger dog på 658 aktive kandidater – eller 63 flere end samme sidste år. Det betyder, at de store kiropraktorårgange er begyndt at vise sig i statistikkerne – og trækker gennemsnitslønnen ned.
Medicinere (cand.med) ligger på en 6. plads og tjener i gennemsnit lige over 1 mio. kr., mens tandlæger på en 12. plads ligger på 913.000 kr. Fysioterapeuter med en kandidatuddannelse ligger på 468.000 kr. om året. Dem er der kun 176 af.