DKF sender foldere om sygemelding – til patient og kiropraktor
Mangler jeres klinik råd om sygemelding til patienter og/eller kiropraktorer? DKF sender foldere og plancher.
DKF har gode, interessante foldere om sygemelding til både patienter og kiropraktorerer liggende, som venter på at blive læst. Måske i din klinik? Der er tale om tre slags foldere.
- "Er du I risiko for sygemelding?". En lille kort folder, som giver et overblik over, hvordan en patient skal gribe situationen an på arbejdet, hvis vedkommende er i risiko for sygemelding. Folderen indebære blandt andet en tekst om, hvordan kiropraktoren kan hjælpe patienten, når vedkommende er blevet syg og gode forslag til dialog med patientens leder om, hvordan man tager samtalen om sygemelding.
- "Guide til håndtering af den sygemeldte patient". En dybdegående guide til kiropraktoren, der vil guide sin sygemeldte patient godt igennem forløbet.
- "Fem trin til dialog med patienten om sygefravær". En A4 planche, som giver kiropraktoren et hurtigt overblik over forløbet i en dialog med en patient om sygefravær, så kiropraktoren kan få de informationer fra patienten, som vedkommende har brug for.
Folderne er lavet i samarbejde med DSK.
Du kan vælge at få begge foldere og planchen som en pakke. Skriv til dkf@danskkiropraktorforening.dk, om du vil have hele pakken eller kun er interesseret i dele af den. Så sender vi det, du skal bruge.