patient skulder us.png

Efter nogle måneder med relativt lav omsætning blandt landets kiropraktorer er der tegn på fremgang. I maj måned har i alt 92.142 unikke patienter besøgt en kiropraktor. Det gør maj til årets foreløbigt travleste måned, men alligevel er der ca 7 % færre patienter end i maj måned sidste år. 

Men der er også positive tegn. Omsætningen målt på regionale udgifter i maj 2022 ligner til forveksling den fra samme måned sidste år, og antallet af danskere der har været til kiropraktor i 2022 ligger kun 2000 under samme tidspunkt sidste år. Det svarer til en tilbagegang på under én procent for hele året.

Men måned for måned er der noget at indhente i forhold til sidste års markante rekordniveau. Det ser ud til, at hver patient besøger kiropraktoren færre gange - altså at der er færre ydelser pr patient. Men omsætningsniveauet i maj peger dog på, at der sker noget der.