Internationalt
Norsk og schweizisk kiropraktor i WFCs top
Verdensforbundet har offentliggjort de 13 nye personer i WFC’s Board of Directors. Lone Kousgaard var indstillet af DKF, men kom ikke ind. Det gjorde til gengæld Jakob Lothe fra Norsk Kiropraktorforening og Gian Joerger fra Chirosuisse.
På grund af deres store størrelser må de canadiske og amerikanske foreninger udpege personer til tre pladser til WFC's Board of Directors. De resterende 10 pladser kan de øvrige medlemslande indstille kandidater til inden for deres region.
Der var valg om pladserne i den asiatiske region, hvor to kiropraktorer stiller op til den ene plads, og i den europæiske region stillede tre op til de to pladser.
Hvert medlemsland kunne stemme og valget sluttede 15. januar. 18. januar kunne WFC melde ud, hvem de 13 pladser bliver besat af.
Den europæiske region bliver repræsenteret af Jakob Lothe fra Norsk Kiropraktorforening.
— Jeg er overbevist om at fremtiden for kiropraktikken er avhengig av vår evne og vilje til definere vår egen rolle, og i større grad integreres i de ulike helsesystemene rundt om i verden. Videre fremgang og endring for profesjonen vår vil kreve sterke, vokale og demokratiske internasjonale organisasjoner som fremmer kiropraktikk og muskel- og skjeletthelse globalt. WFC er definitivt en av disse, og jeg gleder meg til å ta fatt på dette arbeidet!, udtaler Jakob Lothe på Norsk Kiropraktorforenings hjemmeside
Gian Joerger fra Chirosuisse er den anden person, der skal repræsentere den europæiske region.
Det nye board starter sit arbejde til maj og sidder til maj 2024.