Rygpatienter oplever forskelle fra region til region
Generelt opereres flere i Vest- og Norddanmark sammenlignet med Øst for Storebælt. Til gengæld er hospitalerne i det jyske bedre til at give rygpatienter en genoptræningsplan sammenlignet med hospitaler i Region Sjælland - pånær når det gælder efter en operation.
Regionernes Dansk Rygdatabase (DaRD) indsamler data fra de danske hospitaler om behandling og forløb af voksne patienter med non-inflammatoriske og non-maligne rygsygdomme. Senere skal data fra primærsektoren kobles på.
Kort før jul udgav databasen sin årsrapport for 2020 - nærmere bestemt perioden 1. juli 2019 til 30. juni 2020.
Rapporten viser, hvordan nydiagnosticerede rygpatienter i sygehusvæsenet bliver behandlet inden for 6 indikatorer: MR, genoptræningsplan, rygoperation, diskusprolaps, spinalstenose, smertebehandling både med og uden tidligere opioidforbrug og cancerdiagnose inden for ét år. Arbejdsmarkedstilknytningen efter hospitalskontakten præsenterer rapporten også data for. Data er opgjort på lands-, regions- og afdelingsniveau.
Inden for rygoperationer og genoptræningsplaner ses store forskelle fra region til region.
Dobbelt så stor sandsynlighed for operation i Midt- og Nord sammenlignet med Hovedstaden
På landsplan er 13% af de i alt 58.272 patienter med rygsmerter blevet opereret inden for et år, men sandsynligheden for rygoperation er dobbelt så stor - omkring 19% - for rygpatienterne i sygehusvæsenet i Nordjylland, Midtjylland eller på et privathospital sammenlignet med i Hovedstaden, hvor det kun er 9%, der er blevet opereret.
På afdelingsniveau ses en større variation - fra 0% til 34%.
Forskellene kan til dels forklares med forskelle i diagnosekodningen.
I rapporten skriver styregruppens formand, professor, overlæge, ph.d., Berit Schiøttz-Christensen:
"Der er relativt stor forskel på diagnosekodning afdelinger og regioner imellem. Dette kan være en mulig årsag til den observerede store forskel i operationsraterne i de enkelte regioner. Fremadrettet vil der blive fokuseret på, om de anvendte diagnoser i højere grad kan afspejle ensartet kodepraksis og derved etablere grundlag for bedst muligt sammenligning regionerne imellem."
Også inden for operationer af patienter med henholdsvis spinalstenose og lumbaldiskusprolaps er der regionale forskelle.
Flest opereres for diskusprolaps i Midtjylland
7.878 ud af de cirka 58.200 patienter fik stillet diagnosen lumbal diskusprolaps. På diagnosetidspunktet var patienterne gennemsnitlig 51 år og 54 % var mænd. 26% af dem opereres. Der ses variation mellem regionerne med den højest andel opererede i Region Midtjylland (31%) og laveste andel i Region Hovedstaden og Sjælland (begge med 19%).
For afdelinger med flere end 50 patienter ses den laveste andel opererede patienter på Aalborg Universitetshospital – Medicin med 5%, og den højest andel opererede ses på Gildhøj Privathospital med 50 %. Lokale og regionale forskelle i henvisningspraksis til rygkirurgiske afdelinger og visitationspraksis på de enkelte afdelinger, men også forskelle i diagnosekodepraksis lokalt og regionalt kan være en del af forklaringen.
Flest opereres for spinalstenose i Nordjylland
I alt 9.000 af rygpatienterne i sygehusvæsenet har fået diagnosen spinalstenose i perioden, og 35% af dem er blevet opereret inden for et år efter.
Der ses en variation mellem regionerne fra 25% til 51% med flest opererede i Region Nordjylland og færrest i Region Sjælland. Det formodes at dække lokale og regionale forskelle i henvisningspraksis til rygkirurgiske afdelinger og visitationspraksis på de enkelte afdelinger.
Styregruppen udarbejder en ny indikator, der ser på patientforløbet: Hvorvidt patienter, der henvises til kirurgisk afdeling med spinalstenose og diskusprolaps har haft et relevant træning/behandlingsforløb forud for henvisningen, som ikke overstiger tre måneder.
Operationsraterne vil blive udskiftet med indikatorer, der afspejler optimale udrednings- og behandlingsforløb, som er mere retvisende for god kvalitet, står der i rapporten.
Færrest får genoptræningsplan i Sjælland, men efter operation er det de nordjyske hospitaler, der giver færrest patienter en plan
Andelen af alle rygpatienter, der er blevet tilbudt en genoptræningsplan, er på landsplan 17%, hvilket er på niveau med foregående år.
Der ses en betydelig regional variation med færrest i Region Sjælland svarende til 13% og Region Hovedstaden 14% til flest i Region Midtjylland med 26%. Trods den højeste andel af patienter, der tilbydes en plan i Region Midtjylland, er dette en nedgang i forhold til forrige år. I Region Nordjylland er der en lille stigning, mens de øvrige regioner holder niveauet svarende til forrige år.
58% af de rygopererede patienter har modtaget en genoptræningsplan indenfor 3 måneder efter operationen. Her er også store regionale forskelle: I Nordjylland er det kun 52%, mens det i Midtjylland er 80%. Det bør være ≥ 75%, konstateres i rapporten.
I rapporten står følgende om forskellene:
"Forskellen i henvisning til GOP (genoptræningsplan, red.) kan skyldes organisatoriske forskelle afdelingerne imellem– fx tilbyder Aarhus Universitetshospital ikke GOP til de cervikale pga. manglende personaleressourcer fx fys/ergo. Analyser, der fokuserer på lokale retningslinjer, kan med fordel indgå i fremadrettet og understøtte, om betydende forskelle har indflydelse på senere morficaforbrug og fastholdelse af beskæftigelse. Sammenhæng mellem at have fået en GOP eller lignende og bedre outcome (job og opioid) vil være fokus for fremadrettede analyser"
Læs også: Ulighed i kirurgisk behandling af diskusprolaps
20% mister tilknytning til arbejdsmarkedet efter hospitalskontakt pga. rygsmerterne
For første gang opgør databasen, i hvilken udstrækning patienter fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning efter en hospitalskontakt grundet rygsmerter.
Arbejdsmarkedsfastholdelse anses for en proxy for et velfungerende behandlingsforløb. Indikatoren har til hensigt at monitorere tilknytningen til arbejdsmarkedet for at sikre, at patienter med rygsmerter, der er på arbejdsmarkedet, fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning.
Omkring 20% blandt gruppen af de 30 til 60 årige rygpatienter i sygehusvæsenet, som er i fuld beskæftigelse, fastholder ikke deres beskæftigelsesgrad efter hospitalskontakten, viser opgørelsen. Det er ikke tilfredsstillende konkluderer rapporten, og indikatoren ophøjes fra at være supplerende til at være en ny fast indikator.
Indikatoren er opgjort på kommuner, fordi primær sektor i samarbejde med jobcentrene har en væsentlig rolle ift. at hjælpe/støtte patienterne, så de bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tilføjet en opgørelse på afdelingsniveau mhp. at belyse sammenhæng mellem typen af den udredning (medicinsk/kirurgisk) og behandling,
patienten tilbydes.
"Fremadrettede analyser kan med fordel belyse patientens tidligere forløb i primærsektor sammenholdt med udredningen på sygehus. Dette skal belyse om patienten har gennemført det rekommanderede undervisnings- og behandlingstilbud, der forventes inden henvisning," skriver rapporten.
Dansk Rygdatabase (DaRD) er ejet af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som driver ca. 85 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Databaserne har til formål at belyse kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre sundhedsvæsenets indsats og resultater.
Dansk Rygdatabase samler pt udelukkende data fra sekundærsektoren. Senere vil der blive opsamlet data på patientforløb, der initieres ved første kontakt i primærsektoren, og det er planen at indsamle data på patienternes færd gennem primærsektoren, sekundærsektoren og kommunale tilbud i tråd med forløbsbeskrivelserne på lænderyg-området.
Databasen opsamler data svarende til seks indikatorer for ny-diagnosticerede rygpatienter i sekundærsektoren. Databasen vil på sigt blive udvidet med flere indikatorer, der berører behandlingskvaliteten og forløb i andre sektorer.
Databasen har været landsdækkende og i drift siden 2017.
Henrik Wulff Christensen, direktør, forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter, sidder i styregruppen.
Dette er Dansk Rygdatabases anden officielle årsrapport (pdf).
Rapporten er udformet til sundhedsfaglig brug og kan være svært tilgængelig for den almindelige læser.
Generelt er rygpatienterne ældre end nakkepatienterne
På grund af Covid-19 og nedlukningerne ses i øvrigt generelt en nedgang i antallet af patienter, men der ses ingen variation i fordelingen af køn og alder mellem årene, idet flest patienter er kvinder (54%) og gennemsnitsalderen er 54 år ved første hospitalskontakt. Der ses en højere medianalder for patienter med lænde-/rygsmerter (61 år) end for patienter med nakkesmerter (44 år) eller andet (52 år), hvilket har været stabilt over årene.
I fordelingen af diagnose ved første hospitalskontakt ses imidlertid en stigning i anvendelsen af diagnosen 'DM54* Rygsmerter' og et fald i 'DM51* Sygdomme i lumbale og torakale båndskiver' over årene. De to diagnoser er stadig de mest anvendt gennem årene svarende til henholdsvis 47% og 14% af alle patienter.
Data viser, at betydningen af nedlukning, som følge af COVID i første bølge, er mindre end ventet. I første nedlukningsperiode ses et relativt lille fald i rygpatienters kontakt til sygehus – 5%. Betydning af nedlukning i anden bølge vil blive rapporteret i næste årsrapport.
Der ses ændringer i de anvendte diagnosekoder, der går i retning af, at der anvendes mindre specifikke diagnosekoder, hvilket tillægges intenderet fald i brug af MR-scanninger. Overordnet er der stor variation i diagnoser de enkelte regioner imellem. Det vurderes, at det ikke alene skyldes demografiske forskelle, og styregruppen opfordrer til mere ensartet diagnosekodning.
Styregruppen gør også opmærksom på, at med implementering af ICD11 bliver det muligt at supplere med Bdiagnose, som angiver patientens aktuelle funktionsniveau.
"Det vil være en stor gevinst for beskrivelsen af patientforløb og ikke mindst for evaluering af effekt af den givne behandling, hvis alle rygpatienter også kodes med deres funktionsniveau," skriver styregruppeformanden i forordet.
