Patienttal
Patientnedgangen bremset
Efter et par måneder med lavt patienttal på tværs af landet, er der nu bedring at spore. Speciale 64 i fremgang.
I alt har 196.682 forskellige patienter besøgt en kiropraktor i perioden jan-april 2022 – det er blot 2.000 færre end i samme periode sidste år – svarende til en nedgang i samlet antal på ca. 1 %.
Men tallene viser, at patienterne i gennemsnit modtager færre ydelser – og at der er lavere omsætning. Antallet af ydelser i april ligger således ca 5-6 % under antallet i april sidste år, og økonomien følger nogenlunde ydelsesniveauet. Det er dog væsentligt bedre end niveauet i årets første kvartal, der lå næsten 14 % under rekordniveauet fra 2021.
På Speciale 64 ser det til gengæld ganske godt ud. I alt 2261 patienter har begyndt et forløb i april måned, og økonomien på speciale 64 ligger ca. 10 % over samme niveau sidste år.