Ny vejledning i epikriser og korrespondancer
KviK har udarbejdet vejledning i epikriser og korrespondancer med tre miniguides for at hjælpe kiropraktorer med at sende flere epikriser i høj kvalitet.
Kiropraktorer skal sende epikriser ved alle ukomplicerede forløb, komplicerede forløb, ved pakkeforløb og henvisning fra egen læge.
Det er mange epikriser, og KviK har udarbejdet vejledninger, korrespondancemeddelelser og tre tilhørende miniguides til at guide og hjælpe kiropraktorerne med at skrive flere epikkriser af høj kvalitet. Og vejledningerne er kvalificeret af praksis.
Vejledningen er opdelt i tre overordnede kapitler: Epikriser, korrespondancemeddelelser og billeddiagnostiske epikriser. I hvert afsnit gennemgås hvorfor, hvornår og hvordan. I de tre miniguides kan du læse om de tre vigtigste pointer fra de tre overordnede kapitler.
Du finder vejledningen på Kiropraktorernes hjemmeside under "Kvalitet" eller tryk her. Hvis din klinik har et ydernummer, vil du også modtage vejledningen med posten – hvis du ikke allerede har modtaget den.
Du kan også møde KviK på de kommende roadshows, hvor vejledningen og miniguides kort vil blive præsenteret, og du vil også kunne få et ekstra eksemplar med hjem. Se og tilmeld dig roadshows her.