Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021

Flere end 180.000 personer har i 2021 svaret på spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel via befolkningsundersøgelsen ”Hvordan har du det?”. Resultaterne er nu samlet i en national sundhedsprofil.

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2021, hvor rammerne for vores liv var markant anderledes på grund af restriktioner og tiltag i forbindelse med covid-19-pandemien.

Sundhedsstyrelsen skriver om undersøgelsens markante resultater, at det med stor sandsynlighed har påvirket nogle af resultaterne, som derfor skal ses i lyset heraf.
Undersøgelsen viser blandt andet, at det går den forkerte vej med unges sundhed, hvor særligt udviklingen i den mentale sundhed og trivsel er bekymrende. Andelen, der scorer lavt på skalaen over mental sundhed, er højere hos de 16-24-årige end i den øvrige befolkning.

Undersøgelsen viser også en markant forskel på sundheden mellem kort- og langt-uddannede. Og det er også noget, der bekymrer Sundhedsstyrelsen:
”Vi kan se, at den sociale ulighed i sundhed findes, og er et reelt problem," siger Niels Sandø, enhedschef i enheden Forebyggelse og ulighed. "Der er en ophobning af risikofaktorer som for eksempel rygning, overvægt, fysisk inaktivitet blandt dem med kortest uddannelse. Det gør, at de har en betydeligt højere risiko for sygdom og belastende tilstande. Derfor skal vi målrette forebyggelsen, så den får en effekt på uligheden i sundhed, og så skal vi tænke sundhed ind i andre områders arbejde, blandt andet i jobcentrene og i skolerne."

Går man lidt dybere ind i undersøgelsen kan man læse, at de hyppigst nævnte former for meget generende smerter eller ubehag er træthed (19,7 %), smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led (17,6 %), smerter eller ubehag i ryg eller lænd (16,6 %), smerter eller ubehag i skulder eller nakke (16,0 %) samt søvnbesvær og søvnproblemer (15,0 %).

Smerter eller ubehag kan have stor betydning for livskvalitet og herudover resultere i et nedsat funktionsniveau samt økonomiske omkostninger for samfundet og den offentlige sektor i form af nedsat arbejdsevne, sygefravær, overførselsindkomster og behandling i sundhedsvæsnet. Eksempelvis er det estimeret, at muskel- og skeletlidelser (slidgigt, leddegigt, knogleskørhed og rygsygdomme) medfører samfundsmæssige omkostninger i form af produktionstab og behandling for omkring 17,2 mia. kr. årligt. Hertil kommer overførsler som sygedagpenge og førtidspension med en årlig omkostning på 10,5 mia. kr.

Læs hele undersøgelsen her

Om undersøgelsen
Det er alle fem regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.
Undersøgelsen er den største sundhedsundersøgelse i Danmark. Den bliver gentaget hvert fjerde år, og er den fjerde i rækken. Det gør det muligt at se udviklingen siden 2010 og dermed, om vi er blevet sundere, om vi trives, om vi ryger og drikker mindre, og om vi har fået flere kroniske sygdomme.
Sundhedsprofilen er vigtig, når der skal laves nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner, fordi den gør det muligt at sætte målrettet ind med forebyggelse lokalt, regionalt og nationalt. Derfor har den betydning for både kommuner, regioner, faglige aktører og borgere.