Huskeliste til behandling dækket af PensionDanmark
Efter statusmøde med PensionDanmark udgiver sekretariatet en huskeliste til de klinikker, der vil afregne behandlinger, som er dækket af PensionDanmark.

Dansk Kiropraktor Forening og PensionDanmark har holdt et årligt statusmøde, og som opfølgning kommer her en opfordring fra PensionDanmark om, at klinikker husker følgende for at afregne behandlinger dækket af PensionDanmark:
- Kiropraktorer tilknyttet samarbejdsaftalen (dvs. onboardet via www.pension.dk/klinik) må udføre behandling af PensionDanmarks medlemmer. Gælder også turnuskandidater.
- Fysioterapeuter der udfører behandling skal også være onboardet som behandler via PensionDanmarks hjemmeside.
- Evt. kan RAB-godkendt massør anvendes i begrænset omfang under kiropraktorens behandlingsansvar.
- Øvrige fagkompetencer og ikke RAB-godkendte massører kan ikke benyttes til behandling af PensionDanmarks medlemmer.
- Faktura til PensionDanmark skal indeholde navn på den konkrete behandler.