Zindy fra Cut'N'Move starter festen!
Zindy fra Cut'N'Move skal fyre op for festen lørdag til Faglig Kongres!
Nu er der kun to uger til at Faglig Kongres åbner dørene til en hyggelig weekend med masser af faglige input, netværk og sociale arrangementer. Lørdag er der middag og fest, og til at sætte gang i festen kommer Zindy fra Cut'N'Move.
Tag danseskoene på, og få en svingom til hits som "Round ’n Round" og hits fra tv-showet ”Venner For Livet”, hvor hun gav den gas som en del af husorkesteret ”Zindy Kuku Boogaloo”.
Zindy erstatter Rie Rasmussen fra "Danser med Drenge", som ellers skulle have stået for musikken lørdag aften, men med Zindy skal det nok blive en fest alligevel!
Aftenen vil desuden fortsætte med smil og fest fra Guldholdet og Carøe og senere DJ til langt ud på natten.