kvinde m omputer.jpg

Faglig Kongres fra 10.-12. november er også for dig, der er klinikpersonale. Du har mulighed for at deltage om fredagen til en dag med spændende oplæg. Tilmeld dig allerede nu ved at trykke her (hvor du også kan se det fulde program), eller læs med nedenfor og lade dig friste af alle de spændende oplæg.

Rundt om den faglige patient

Her får du et indblik i, hvad der findes i den kiropraktiske værktøjskasse og en præsentation af, hvad du bør være opmærksom på, når du taler med patienter i telefon.

Hvornår: 9:00-10:00.

Hvor: K2.

#DetKanOgsåBliveDig

Til denne plenumsession med kiropraktorerne dykker I ned i det meget følsomme emne om fejl og klagesager, og der bliver sat ord på, hvad der sker på det personlige plan, når der pludselig havner en ubehagelig besked i e-boks. Her vil der være rum til at tale om de fejl og mangler, som uundgåeligt vil komme til at ske, så det kan blive nemmere at håndtere dem.

Hvornår: 10:30-11:30.

Hvor: Store Sal.

GDPR og informationssikkerhed

Her kan du høre om, hvilke farer der lurer, når det kommer til informationssukkerhed og GDPR og få viden om, hvilke trends der er inden for området for informationssikkerhed, og hvordan man bør håndtere dette område som en mindre virksomhed.

Hvornår: 113:30-12:30.

Hvor: K2.

Nudging

Her kan du høre om, hvad nudging bruges til i din dagligdag som klinikpersonale, og i det interaktive modul får du redskaber via nudging til at håndtere patienterne på en positiv måde og få arbejdet til at glide nemmere ift. arbejdsmiljø og kommunikation.

Hvornår: 13:45-15:15.

Hvor: K2.

Beatles på hjernen

Siden de fleste klinikker spiller musik i receptionen/venteområdet, hvad gør det så ved patienterne at spille netop den type musik? Og skal man i højere grad tænke over, hvad for noget musik, som bliver spillet? Hør om det i oplægget.

Hvornår: 16:00-17:30.

Hvor: K2.

Du har selvfølgelig også mulighed for at deltage i Velkomstreception i H. C. Andersens Hus, torsdag kl. 18.00-21.00, komme på besøg hos enten Albani Bryggeri fredag eller Odense zoo og selvfølgelig være med til festmiddagen om lørdagen. Alt dette kan du læse mere om og tilmelde dig til under sektionen "Tilvalg".